Fortsæt til indhold

Brass-band klar med ny dirigent og nye toner

Lars Peder Sørensen er professionel basunist og dirigent og nu er han i front for Skanderborg Brass Band

Kultur og byliv
Arkiv

skanderborg Ved Skanderborg Brass Bands nytårskoncert blev det et farvel til Huw Thomas som dirigent. Efter et års tid foran byens brass-band har han fået nyt job. I stedet har man budt velkommen til Lars Peder Sørensen som ny dirigent.

Lars Peder Sørensen er professionel basunist og dirigent, og er velbevandret i mange musikalske sammensætninger og stilarter, hvilket kan høres på adskillige indspilninger med bl.a. Aarhus Symfoniorkester. Han optræder også jævnligt med bigbands og teaterorkestre og giver solo- og kammerkoncerter.

Efter den totalt udsolgt nytårskoncert i Vejle tager Skanderborg Brass Band fat på arbejdet med et nyt og alsidigt repertoire til forårets mange koncerter - og til en underholdningskonkurrence i maj.

Et brass-band består udelukkende af messing-instrumenter og så en slagtøjsgruppe. Orkestret spiller løbende til arrangementer året rundt – lige fra marchture, torve- og kirkekoncerter til nytårskoncerter, lige som man holder formen ved lige ved deltagelse i DM og andre konkurrencer rundt om i landet.

jesl