Fortsæt til indhold

Dødsfald: Dansk hit-sangerinde har tabt kampen mod kræften

Efter et forløb med kræftsygdom er Ulla Pia død. Hun er kendt for at stå bag flere hits i 60'erne og 70'erne.

Kultur og byliv
Arkiv

Dansktopkunstneren Ulla Pia er død efter i flere måneder at have været ramt af en alvorlig kræftsygdom.

Det skriver Se og Hør med henvisning til CPR-registret. Ifølge registret døde Ulla Pia i lørdags. Hun blev 75 år.

Se og Hør skriver, at Ulla Pia levede sin sidste tid på et plejehjem i Gammel Holte, der ligger nord for København.

Ifølge mediet fik Ulla Pia i marts besked af lægerne om, at hun led af kræft i ryggen. Dengang vurderede lægerne, at hun kun havde nogle måneder tilbage at leve i.

Ulla Pia er kendt for i 60'erne og 70'erne at have leveret den ene ørehænger efter den anden.

Hun står bag store hits som "Flower Power Tøj" fra 1969 og "Karina" fra 1971.

Foto fra Ulla Pias 70-års fødselsdag. Arkivfoto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
Ulla Pia i hendes yngre dage. Arkivfoto: Johnny Bonne/Ritzau Scanpix

/ritzau/