Ulstrup IF Badminton får støtte fra Toms Guldpulje
støtte Ulstrup IF Badminton får 15.000 kroner i støtte fra Toms Guldpulje til at igangsætte Familieton.
Holdleder Bo Jensen ser især frem til at Ulstrup Badminton nu med bevillingen kan uddele gratis Badminton-ketsjere til dem, der deltager i Familieton.
Klubbens medlemmer og formanden for Ulstrup Badminton, Kaja Larsen, glæder sig til at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye børn og voksne i foreningen. Familieton i Ulstrup er for alle børn mellem 4 og 7 år og deres forældre.
Toms Guldpulje uddelte i 2020 1 mio. kr. og forventer fremadrettet at uddele 2 mio. kr. årligt.
Alle idrætsforeninger under Danmarks Idrætsforbund kan ansøge puljen. Mere information om puljen og ansøgning kan findes på dif.dk/tomsguldpulje.