Hugo Helmig, Jada og Peter Sommer spiller på næste års Smukfest
Smukfest har tilføjet 11 nye navne til plakaten for næste års festival
Arkiv
Corona-epidemien fik godt og grundigt ødelagt festival-planerne i sommer, så derfor er det jo skønt, når Smukfest åbner lidt op for, hvad man kan glæde sig til på næste års festival. For selvom de nuværende restriktioner rammer festivalerne, så regner Smukfest med, at 2021-udgaven bliver gennemført.
Tirsdag har Smukfest i en pressemeddelelse derfor offentliggjort 11 nye navne til plakaten. Blandt de mere kendte navne er Peter Sommer, Hugo Helmig, Jada og Tessa.
De får dog følge Queen Machine, SP-JUST-FROST, Anton Walter, Joyce, Baseløs samt sidste års vindere af KarriereKanonen, Føl som og Såforsatan.
Næste års festival finder sted fra 4. til 8. august.
jwh