Pjerrot er død
Ib Groth Rasmussen, som optrådte som Pjerrot på Bakken igennem 14 år, er død 77 år gammel. Det oplyser familien på facebook.
"Vores Oldefar, Morfar, Farfar, og far er stille sovet ind her på månedagen. Man kunne sætte mange titler på vores far. Han startede som Illusionisten Ricco, blev dekoratør, reklamemand, gøgler, tryllekunstner, julemand, Unicef-ambassadør, Cirkus Arenas og Bakkens - ja hele Danmarks Pjerrot. Håber I vil mindes ham et øjeblik og tænke på hvor I mødte ham på jeres vej. Han bliver bisat under private former i Helsingør," lyderne ordene fra familien på Ib Groths facebookside.
Ifølge Danskefilm.dk var Ib Groth Rasmussen kun 10 år gammel, da han begyndte med at optræde for gæsterne på Bakken første gang som klovnen Ricco på Kramers Varieté.
I 1990 modtog han Bakkens Oscar.
jn