Oplev Smukfests historie gennem 40 år
Sammen med Museum Skanderborg ruller Smukfests jubilæumskaravne ud til Galten, Låsby, Hørning, Ry og Skanderborg for på underholdende vis at fortælle historien om Danmarks Smukkeste Festival
Skanderborg Det sidste halve års tid har Museum Skanderborg og Smukfest arbejdet sammen om at realisere idéen om en rullende udstilling, der på underholdende vis kan præsentere noget af Smukfest-historien i kommunens centerbyer. Nu er programmet klar – og fire lørdage i juni og en enkelt i juli, får Galten, Låsby, Hørning, Ry og Skanderborg besøg af udstillingen.
Jubilæumskaravanen byder på en finurlig jubilæumsudstilling med tidstypisk festivalhistorie gennem 40 år og lokal musik fra mobilscenen.
Stjernestøv og kendistalk
Karavanen byder også på stjernestøv og kendistalk, og publikum kan se frem til at høre festivalminder fra Lars Lilholt i Hørning, Frank Megabody i Ry, Kåre Wanscher fra Michael Learns Ro Tock i Galten og Poul Krebs i Låsby.
"Der vil også være mulighed for at få en snak med repræsentanter fra festivalen, hvor du kan høre mere om, hvordan din forening kan samarbejde med Smukfest og tjene penge på at stille jeres frivillige til rådighed for særlige arbejdsopgaver – alt sammen mens du får en forfriskning fra cityforeningens mad- og drikkeboder," skriver Skanderborg Museum og Smukfest i en fælles pressemeddelelse.
"Glæd dig til, at Jubilæumskaravanen rammer din by. Der vil være rig mulighed for at se på minder fra de seneste 40 år, og har du gode festivalting eller minder, du gerne vil give videre, så tag det endelig med og del det med museumsfolkene, der blandt andet samler ind til en egentlig."
Der er fri entré, når Jubilæumskaravanen kommer.
Mød Karavanen her
- Lørdag 1. juni kl. 10.00-15.00 i Galten på Bytoften
- Lørdag 8. juni kl. 10.00-15.00 i Låsby ved Låsby Hallen
- Lørdag 15. juni kl. 10.00-15.00 i Hørning foran Foodtown
- Lørdag 22. juni. kl. 10.00-15.00 i Ry på Stationstorvet og
- Fredag 5. juli. kl. 13.00-17.00 i Skanderborg ved Kulturtorvet
-bo