Fælles indsats skal løfte vision for Himmelbjerget
Skanderborg Kommune inviterer til dialog om udvikling af idéer fra borgermødet
Skanderborg Kommune inviterer i løbet af de næste måneder foreninger, virksomheder og aktive borgeretil yderligere dialog om udvikling af idéer fra borgermødet til konkrete tiltag på Himmelbjerget.
Målet er at skabe et projekt med bred tilslutning, som kan bruges som grundlag for mulige samarbejder med fonde.
Arbejdet skal bygge videre på visionen og principperne for Himmelbjergets udvikling, som er udviklet i samarbejde med mange forskellige aktører, og som byrådet vedtog i maj 2018.
I februar 2019 blev der holdt et borgermøde med knap 300 deltagere, og det gav et overflødighedshorn af ideer og input.
Borgermødet er et afsæt for det videre arbejde, og i den kommende tid arbejdes der med at koge indholdet ned til nogle konkrete temaer og forslag til, hvad man kunne sætte i værk.
Workshops i efteråret
Arbejdet bliver samlet i et udkast til en konkret plan, som skal videreudvikles med en række af de interessenter, som har givet deres besyv. Det sker på særlige workshops, som holdes i efteråret.
jesl