Efter ulykke: Tina Lund og familien er i stor sorg
»Himlen har fået en stjerne mere. Tak for gode minder til verden bedste hund,« skriver Tina Lund.
Den professionelle springrytter og tv-personlighed Tina Lund er sammen med resten af familien i sorg. Det fremgår af at opslag på Instagram.
»I dag (lørdag, red.) har været en hård dag, da vi mistede vores elskede Bossi i går,« skriver hun på det sociale medie.
Bossi, som var en jack russell terrier, var familiens hund, og den døde i en ulykke fredag.
»Han blev desværre ramt af en bil, og det var meget uheldigt og trist. Hele familien er ked af det. Især Louis (Tina Lunds søn, red.), da det var ham, som havde det tætteste forhold til ham. Vi elskede ham meget, og håber han har haft et godt liv hos os. Nu vil vi sørge for at give hans søster Bayla en masse kærlighed, da hun helt sikkert vil savne ham,« skriver Tina Lund i opslaget og afslutter:
»Himlen har fået en stjerne mere. Tak for gode minder til verden bedste hund.«