IT-firma åbner i Stilling for at få de bedste folk
stilling IT-virksomheden Daxiomatic åbnede torsdag sin tredje afdeling i Danmark. Valget faldt på Stilling, hvor mødelokalerne i en 30 år gammel Boeing 727 blandt andet blive en del af den nye hverdag.
IT-virksomheden, der blev stiftet i 2010 og har cirka 50 ansatte, har hovedkontor i Odense og kontor i Roskilde. Den er kåret som Danmarks bedste arbejdsplads og har også modtaget Børsens Gazelle-pris. Daxiomatics kerneprodukt er Microsoft Dynamics 365 for Operations.
For Daxiomatic handler udvidelsen i Jylland i høj grad om at tiltrække nye og dygtige IT-medarbejdere til virksomheden for at fortsætte den målrettede HR-satsning.
"For at få et langt større rekrutteringsgrundlag har vi åbnet den nye afdeling ved Skanderborg. Vi ved, at der findes enormt mange dygtige IT-folk i Jylland," siger partner med ansvar for Skanderborg-kontoret Kenneth Christensen i en pressemeddelelse fra Daxiomatic.
Den første nye kollega til den nye Daxiomatic-afdeling er allerede ansat.
jesl