Ritt Bjerregaards begravelse: Anne Linnet i musikalsk farvel
Ritt Bjerregaard begraves onsdag nær socialdemokratiske koryfæer som Anker Jørgensen og Thorvald Stauning.
Der var taler, musikalske indslag og adgang for offentligheden, da tidligere minister og overborgmester Ritt Bjerregaard onsdag blev begravet.
Dørene var åbnet for personer, som ønskede at tage en sidste afsked med politikeren, der tabte kampen mod kræft og sov ind 21. januar, 81 år gammel.
Der var inviteret 200 personer til begravelsen.
Desuden var mulighed for, at øvrige fremmødte kan følge begravelsen foran Nordre Kapel og i kapellets indre gård, hvor der vil blive opsat højttalere.
Det var Ritt Bjerregaards nære veninde, Bolette Weis Fogh, der bød velkommen.
Der var musikalske indslag fra sangerinden Anne Linnet med band. Også forfatter Hanne-Vibeke Holst deltog og holdt en tale.
Fælles projekt
I 2017 udkom bogen ”Livsmodig”, hvor netop Anne Linnet, Hanne Vibeke-Holst og Ritt Bjerregaard medvirker.
I det fælles projekt fortæller de om deres erfaringer, tanker og refleksioner om det at være en moden kvinde i et ungdomsfikseret samfund.
”Det Røde Hav”
Også statsminister Mette Frederiksen (S) deltoh ved begravelsen og holder en tale.
Ritt Bjerregaard begraves i et særligt område omkring søen på Vestre Kirkegård kaldet ”Det Røde Hav”.
Her ligger en række fremtrædende personer fra arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet begravet.
Det gælder koryfæer som Louis Pio, der grundlagde partiet, samt de tidligere statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen.
Træer fra egen plantage
På Ritt Bjerregaards kommende gravplads er der plantet fem æbletræer, som politikeren, der havde sin egen æbleplantage, selv har udvalgt.
Seancen slutter med fællessang ved graven.
Senere på eftermiddagen er der en mindehøjtidelighed i Landstingssalen på Christiansborg for indbudte gæster.
Inden sin død deltog Ritt Bjerregaard i et interview med Mikael Bertelsen. Det vises søndag på TV 2 i udsendelsen ”Det sidste ord”.