Fortsæt til indhold

Filmen om Hvidstengruppen slår alle rekorder

Mere end 5.000 gæster har set filmen i Kom-Bi i Hornslet om modstandsgruppen fra landsbyen nord fra Randers, der skrev sig ind i Danmarkshistorien

Kultur og byliv
Af Lars Norman Thomsen

Filmen om Hvidsten Gruppen sætter ny rekord i Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet
Filmen er pr. 9. april 2012 set af ikke mindre end 5.351 personer siden Danmarkspremieren 1. marts 2012.

"Det er bedre end den hidtidige rekord med Mænd der Hader Kvinder, der ”kun” solgte 4.970 billetter – endda over betydelig længere tid," fortæller biografleder Ole Poulsen.
"Filmen om Hvidsten Gruppen er en film, der har appel til såvel unge som ældre. Det er usædvanligt for en dansk film, og det er en medvirkende årsag til det store billetsalg," lyder det fra biograflederen.
Lørdag 7. april solgte Kom-Bi billet nr. 5.000 til Karen Jensen og Vagn Henriksen fra Tøstrup – og naturligvis var der både en buket blomster og et par fribilletter til parret.