Aarhus-premiere på unik mini-festival
Jazz med hiphop/R&B indflydelse fylder Domen i Aarhus med lokale og internationale artister.
»Med hiphoppens 50 års jubilæum i år, er vi hos IcyTheFuture Records, ellevilde over at præsentere den første udgave af Icy Igloo – Danmarks første Jazz & Hiphop mini festival, som finder sted 14. juli under Aarhus Jazz Festival 2023. Festivalen fusionerer Jazz/Hip Hop-oplevelsen under ét tag, herunder lokale og internationale musikere, der fremviser musikstilen. Endelig en platform, hvor vi kan svare på efterspørgslen i stor stil.«
Det fortæller arrangørerne Elza Ozolina og Matthew Muki i en pressemeddelelse.
Man kan blandt andet høre Blacc El (DK) med sin hyldest til den afdøde britiske rapper MF Doom i projektet ”mood fm.”, hvor jazz inspireret hiphop spejlvendes til hip hop inspireret Jazz. Denne kvintet består af ikke en, men to trommeslagere, iblandt Magro.
Prisbelønnede musikere
Magro (DE) vandt i 2021, German Jazz Prize, “Debut Album of the Year”’, med albummet “Trippin”. Den vidt omtalte trommeslager har arbejdet med kunstnere som Kenny Wesley, Snoop Dogg og Kurt Rosenwinkel. Han optræder med sin kvartet, heriblandt den nigerianske rapper Rapturous.
Elza Ozolina (LV), Jazzpianisten lukker festivalen med sin kvartet, som performer hendes selvproducerede Jazz/HipHop debut soloprojekt.
Elza medbringer en sjælden gæsteoptræden, New York rapper og DJ - Stimulus, kendt for at samarbejde med prominente jazzartister som Chris Dave, Robert Glasper og Casey Benjamin.
Koncerterne finder sted klokken 15, 17 og 19 og billetter kan købes på www.jazzbilletten.dk.
Arrangørerne anbefaler, at man køber billet på forhånd, da stedet kun huser 100 gæster.