Fortsæt til indhold

Chef skifter Kultur og Borger ud med Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup og Olga Ravn

Ole Wolf, nuværende chef for Kultur og Borger i Syddjurs, bliver ny biblioteksleder.

Kultur og byliv

En ændring af Syddjurs Kommunes organisation fører bl.a. med sig, at stillingen som chef for afdelingen Kultur og Borger skrottes.

Her har Ole Wolf bestridt stillingen 1. februar 2018.

Wolf forlader imidlertid ikke Syddjurs Kommune, for han er blevet tilbudt stillingen som leder af Syddjurs Bibliotek, der været ledig siden april 2023, hvor den tidligere leder, visionære Claus Petterson, blev direktør for den Jyske Opera.

Ole Wolf har takket ja til stillingen som biblioteksleder. Han går således fra det ene til det andet og tiltræder 1. november 2023.

Netop bibliotekerne er klart hovedhjørnestenen, fyrtårn som det hedder på moderne dansk, i Syddjurs Kommunes kulturpolitik sammen med Syddjurs Egnsteater.

Nyoprettet chefstilling

I det nye år får hele Kulturområdet direkte reference til en nyoprettet chefstilling, der forventeligt er besat per 1. marts 2024 . Der vil blive udsendt særskilt information herom senere på efteråret, oplyser Syddjurs Kommune.

Ole Wolf kom til Syddjurs Kommune fra en stilling som koordinator på kulturområdet i Horsens Kommune og havde før det været Interim Programme Manager i Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

Ole Wolf er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet.