Kendt tv-læge er blevet skilt: »Vi sled hinanden«
De to mødte hinanden for godt fire år siden.
Cirka to år.
Så længe holdt ægteskabet mellem Charlotte og Christina Bøving.
Det oplyser Christina Bøving til Ekstra Bladet.
Hun fortæller til bladet, at skilsmissen er foregået ’fredeligt og roligt’ - og efter begges ønker.
»Når to voksne kvinder møder hinanden sent i livet, kan det være svært at forene sine grundværdier. Vi sled hinanden energetisk, og vi må derfor sende hinanden videre ud i livet,« oplyser Christina Bøving.
De to har kendt hinanden siden 2019, hvor de mødtes til en barnedåb for kendisfrisøren Dennis Knudsens søn.
Samme Knudsen fulgte Charlotte Bøving op ad kirkegulvet til brylluppet i Varde.
Lægen Charlotte Bøving har medvirket i flere programmer, blandt andet ’Lægen flytter ind’, der er blevet sendt på DR.
Christina Bøving arbejder ifølge Ekstra Bladet som coach i Arbejdspsykologisk Klinik i Varde.