Fortsæt til indhold

Skuespilleren Helle Merete Sørensen er død

Skuespilleren Helle Merete Sørensen, der medvirkede i en række tv-serier og film, er død.

Kultur og byliv
/ritzau/

Skuespilleren Helle Merete Sørensen, der medvirkede i en lang række tv-serier og film, er død efter kort tids sygdom.

Hun blev uddannet fra Odense Teater i 1971, og blandt de første filmroller tæller de populære ”Piger i Trøjen”-film med Dirch Passer.

Her spillede hun en af de gennemgående figurer i de tre film, Vibeke ”Vibsen” Margrethe Nielsen.

Men hun optrådte også i en række tv-serier, herunder ”Huset på Christianshavn” og ”En by i provinsen”.

Helle Merete Sørensen blev 77 år gammel. Foto: Michael Stub/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

I 1988 spillede hun Jørns mor i spændingsserien ”Guldregn”, hvor hendes mangeårige ægtemand Torben Jensen også medvirkede.

De blev senere skilt, men fik en datter sammen.

Senere blev det også til optrædener i serier som ”Bryggeren”, ”Taxa” og ”Strisser på Samsø”.

Helle Merete Sørensen blev 77 år.