Et år siden i dag: Thomas Helmig deler rørende minder om Hugo
Hugo Helmig blev 24 år gammel.
23. november 2022 døde den danske sanger Hugo Helmig - 24 år gammel.
Det er i dag præcis et år siden - og Hugo Helmigs far, Thomas Helmig, deler nu to minder på sin Facebook-side.
Ved åbningen af Aarhus Festuge i 2018 dukkede Hugo op på scenen og ’hjalp’ sin far gennem hittet ’Midnat i Europa’.
Herefter sang han sit monsterhit ’Please Don’t Lie’.
(Af rettighedsmæssige årsager kan vi ikke vise opslaget i artiklen. Du kan se det på Thomas Helmigs Facebook-side HER).
Senere skrev Thomas Helmig:
»Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op,« står der blandt andet.
Sympati på nettet
Efter Hugo Helmigs død blev officielt kendt, svømmede nettet nærmest over med sympatitilkendegivelser.
Blandt andet fra Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus:
»Så helt igennem - uendeligt tragisk. Hugo Helmig Toft Simonsen nåede at leve en helt masse liv, men slet ikke nok. Den dybeste kondolence og de varmeste tanker til hans forældre og familie. I har en hel bys kærlighed til at støtte jer på, omend det er alt for lidt til så meget sorg. Æret være hans minde.«
Også statsminister Mette Frederiksen viste sin sympati:
»Kære Renee og Thomas. Det er så ubærligt. Mit hjerte græder, og jeg sender samtidig de varmeste og kærligste tanker til familien.«
Det er ikke kun på nettet, at Hugo Helmig blev mindet.
På Nordre Kirkegård i Aarhus vidnede et veritabelt blomsterhav om den unge sangers indflydelse på familie og venner:
Flere at Hugo Helmigs søskende udtrykte også - på Instagram - deres kærlighed til broderen.
Blandt andet Ida Marie Helmig:
Læs Din Avis Aarhus’ anmeldelse af Thomas Helmigs første turne efter sønnens død HER.