Toppen af poppen-stjerne gæster Sløjfen
Alex Vargas har spillet landet over for udsolgte sale.
sra
Han har spillet på både NorthSide, Smukfest og Royal Arena, og 27. april kan du opleve Alex Vargas på scenen i Hadstens Kulturhus Sløjfen. Det skriver Favrskov Bibliotekerne i en pressemeddelelse.
Alex Vargas har de seneste år taget landet med storm med sin sjælfulde vokal, flotte melodier og teknisk dygtighed.
Lige siden gennembruddet med storhittet ”Schackled Up” i 2016 er Vargas med sit tårnhøje ambitionsniveau blevet en publikumsfavorit, og han har landet over spillet for udsolgte sale.
Få en koncertoplevelse med den både edgy og følsomme Vargas, når han spiller i Sløjfen.
Billetter kan købes på Favrskov Bibliotekernes hjemmeside favrskovbib.dk.