Fortsæt til indhold

Ansigter, fodspor og fabeldyr i skoven

Kunstelever på Efterskolen Ådalen har skabt forgængelige kunstoverraskelser på Hørningstien

Kultur og byliv
bo

Eleverfolk, finurlige småfyre, satyrer fabeldyr har med hjælp fra en gruppe kunstelever på Efterskolen Ådalen fundet vej til Hørningstien.

Som led i et land-art forløb har eleverne gravet ler op fra en villahave tæt på skoven og modelleret ansigter, fodspor og fabeldyr på træerne langs stien, for derefter at pynte dem med naturens egne materialer.

Nu kan vandrere på stien gå på jagt efter de små forgængelige kunstværker.

»Værkerne indgår i naturens kredsløb. De forandrer sig over tid og vil med tiden helt forgå,« forklarer Hanne Høegh Poulsen, der er kunstlærer på Efterskolen Ådalen.

Hver morgen går efterskoleeleverne morgentur langs Hørningstien, så de kan holde øje med forandringerne. Indtil videre har værkerne overlevet et par regnskyl og fremstår intakte. Endnu i hvert fald.

Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto