»Fuck the Nature«: Donerer kunstværker til Ree Park
Kunstværkerne skal rejse midler til naturbevarelse og beskytte truede dyrearter.
Den anerkendte kunstner - og provokatør - Kristian von Hornsleth har doneret kunstværker til et samlet værdi af 235.000 kroner til Ree Parks store indsamling ”Wild For Life”. Det fortæller Ree Park Safari i en pressemeddelelse.
Kristian von Hornsleth er kendt for sin kontroversielle kunst, hvor han kombinerer kunst og sociale spørgsmål. Hans værker udfordrer konventioner og tvinger seerne til at tænke dybere over samfundets normer.
Det første værk, ”Fuck the Nature”, er sat til auktion online, så alle, der har en kærlighed til naturen - eller til Kristian von Hornsleth - kan byde med. Auktionen findes på odendo.dk.
Pengene fra indsamlingen går til Ree Park Safaris indsats i Masai Mara, som fokuserer på at bevare og beskytte det enestående dyreliv i området. Midlerne bruges blandt andet til at styrke kampen mod krybskytteri, som udgør en alvorlig trussel mod mange af områdets ikoniske dyrearter. Derudover arbejdes der på at udvikle bæredygtige løsninger til at tackle de udfordringer, der følger med klimaforandringer og befolksningsvækst.