Fortsæt til indhold

Butik flytter ind i kæmpe midtby-lokaler

»Det har været en drøm i mange år, så vi glæder os rigtig meget.«

Kultur og byliv

Røde Kors i Hinnerup samler sine aktiviter ét sted.

Det bliver i 450 kvadratmeter i Vibe Centret på Pakhusvej 3.

I dag har Røde Kors en tøjbutik på Banegårdsplads 6. Mens Røde Kors’ nørklere holder til i den gamle stationsbygning. Et helt tredje sted, Jernbanegade 1, har Røde Kors sin café, hvor der er forskellige sociale aktiviteter.

Men fra starten af maj er det hele altså samlet i lokalerne, hvor Sparekassen Kronjylland og en frisør tidligere har holdt til.

»Det har været en drøm i mange år, så vi glæder os rigtig meget,« siger Margit Sandvang Larsen, der er formand for Røde Kors’ lokalafdeling i Hadsten-Hinnerup.

»Vi tror, at det er en bedre placering. Nu åbner Normal jo også lige overfor, så vi forventer da mere trafik forbi butikken,« fortsætter formanden.

Det allervigtigste er dog at få Røde Kors’ café ned fra førstesalen af Jernbanegade 1:

»Vi er rigtig glade for caféen, men der er en meget stejl trappe derop. Det betyder, at vi ikke kan udvide vores ældreaktiviteter, og det vil vi gerne.«

Margit Sandvang Larsen glæder sig også over, at Røde Kors fremover kun skal henvise til ét sted i Hinnerup.

»Jeg tænker også, at der vil opstå nogle gode synergi-effekter af at have alting samlet. Måske dukker der en person op til caféens sociale aktiviteter, som kunne have glæde af noget frivilligt arbejde i butikken – så kan man hurtigt lige stikke hovedet ind forbi.