Fortsæt til indhold

Legendarisk bodega skal have ny forpagter: »Tak for støtten, de fede stunder og uundværlige minder«

Efter tre et halvt år som forpagter har Julie Fjellerad Casper nu meldt sin afgang.

Kultur og byliv

Hun var kun 22 år, da hun tilbage i oktober 2022 overtog forpagter-tjansen af Johns Bodega i Hammel.

Nu vinker Julie Fjellerad Casper farvel til jobbet. Det fortæller hun på værtshusets Facebook-side.

»Det er med et tung og blødende hjerte, at jeg har taget en beslutning om at stoppe,« skriver hun.

Når kalenderen viser 1. juli er hun fortid som forpagter.

»Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for alle de fede stunder, gode fester og ikke mindst de uundværlige minder og bekendtskaber, som jeg har fået med på vejen,« skriver hun og fortsætter:

»Tusind tak for støtten igennem de seneste knap tre år til både ansatte, min familie, frivillige og selvfølgelig vores herlige kunder. Jeg ønsker jer alle sammen det bedste fremover, og håber i alle sammen forsat vil støtte og feste på vores alles yndlingsbodega.«

Julie Fjellerad Casper holder afskedsreception 28. juni klokken 15.00

»Jeg håber at se jer alle sammen til en sidste fest,« skriver hun i Facebook-opslaget.

Din Avis Favrskov har været i kontakt med Julie Fjellerad Casper, som ikke ønsker at uddybe på nuværende tidspunkt.