Vi testede ny million-satsning på Clausholm Slot: »Se mor, der er et monster«

»Der er et monster, mor – se! Og den bevæger øjnene.«

En dyb snorken flyder ud mellem træerne fra den mystiske skabning i lysningen længere fremme – naturligvis hurtigt spottet af min syvårige datter.

Vi besøger denne onsdag eftermiddag i juli Clausholm Slots nyeste tiltag for børn i alderen fire til 12 år: Anna Sophie & Slottet.

Det er en flot dag med spredte skyer, lyseblå himmel og en strålende sol over det hvide slot og det hvide telt fra Den Store Bagedyst, som har til huse lige ved siden af. Den syvårige kender teltet bedre end selve slottet – og det gør hendes mor nok i virkeligheden også.

I indgangen bliver konceptet forklaret af en smilende, ung pige. Vi får udleveret en såkaldt eventyrguide og kan så ellers gå i gang.

Til en start sætter vi os på en halmballe og læser indledningen i guiden. Her bliver vi introduceret til komtesse Anna Sophie og hendes gode ven, staldknægten Klavs. Deres liv er vidt forskellige, men de har det til fælles, at de elsker fantastiske eventyr. Vi bliver også gjort bekendt med de eventyrlige væsner, som gemmer sig i skoven ved slottet, hvilket lige kræver en forsikring om, at det jo »kun er for sjov«, før vi bevæger os ud i parken.

Halvanden time haster forbi

Efter fem minutters gang toner et banner frem mellem to træer. Det markerer begyndelsen på eventyrjagten og er samtidig den første opgave. Vi kigger op, vi tæller og vi noterer svaret i eventyrguiden.

Herfra trækker en træfigur med åben mund os naturligt videre, og næste kapitel i eventyrguiden venter.

Jeg læser den højt fra ende til anden. Det er ikke helt nemt for den syvårige at blive ved med at holde koncentrationen helt til fortællingen er slut. Vi løser opgaven og tæller os frem til bonusopgaven.

Når man nu lige er gået ud af børnehaveklasse, så er det dér med at tælle og skrive tal ret sjovt, det samme er stavning og bogstaver – sidstnævnte skal bruges i næste opgave. Og det er på dette tidspunkt, den dybe snorken rammer vores ører fra ”monstret” i lysningen.

Vi nærmer os ”monstret”, som ved nærmere eftersyn viser sig at være et træ med øjne, som ganske rigtigt bevæger sig. Vi kravler ind i træets midte, og jeg læser næste kapitel højt, men først efter træet lige har brokket sig lidt over, at vi sådan kommer og vækker det.

Dernæst afkoder og noterer vi bogstaver og løber så videre til næste opgave – eller den ene af os løber, mens hun råber:

»Der er et hus derovre, kom!«

Det lille hus er skovnissernes magiske ovn.

Det er tid til endnu et kapitel omgivet af lindetræernes søde duft. På dette tidspunkt fornemmer jeg, at der skal en lidt hurtigere skimning og gengivelse af fortællingen til, hvis interessen skal kunne fastholdes – sådan bliver det ved resten af opgaverne, men det fungerer også fint.

Et kig ind i ovnen giver svaret på opgaven.

Der er fire opgaver mere at løse: nissernes labyrint, nissernes uendelige bord, ridderens rustning, som vi vist ikke helt forstod lige i situationen, og eventyrhaven.

Vi tæller, vi gætter, vi finder og vi afkoder. Og så er vi færdige – knap halvanden time efter vi ankom.

Eventyrjagten slutter inde på slottet, hvor vi modtager et ark med de rigtige svar og selv tæller vores point sammen. 132 bliver det, hvilket giver os titlen som ’Anna Sophies bedste venner’ – barnet får et diplom med sig hjem.