Efter 1.348 dage er Ellens Have nu klar til gæster og konferencer

Da Susanne Brøchner Væring og hendes datter tilbage i 2021 faldt over tv-programmet »Han, hun og drømmeslottet«, stod det pludseligt lysende klart: De skulle også kaste sig ud i noget helt skørt. Noget usandsynligt, som de kunne gøre til virkelighed. Noget de kunne forvandle fra drøm til slot.

Kort efter kom en gård i Dråby til salg, og med det samme vidste Susanne, at det var her, familiens eget drømmeprojekt gemte sig. Til daglig bor hun med sin mand i Vejlby ved Aarhus.

Da hun fik, hvad hun selv kalder den sindssyge ide at købe og forvandle gården, var hun ansat som leder af frivillighusene i Aarhus Kommune. Det er hun stadig, men i dag har hun taget orlov for at følge drømmeslottet til dørs.

Hendes mand, Per Væring, er håndværker og driver virksomheden P.V. Renovering. De har haft flere vilde byggeprojekter gennem tiden, og han sagde da også ja med det samme, da ideen om at forvandle de cirka 1.000 kvm blev præsenteret

1.348 dage har de brugt på at renovere de 1.000 kvadratmeter. Det svarer til cirka 32.000 timer. Og nu er de dér. Endelig.

»Det sidste, vi gjorde, var at lægge ral på gårdspladsen og trædesten mellem caféen og det nye konferencerum.«

Konferencerum med sjæl

Alle lejligheder står færdige. Alle sten er lagt på gårdspladsen. Caféen summer af liv. Og som prikken over i’et er det nye konferencerum nu også klar til brug.

Da avisen første gang besøgte Ellens Have, var der i den ene længe et slags maskinrum. Der stod en gammel traktor blandt bunker af værktøj og det, der for det utrænede øje ligner skrammel.

Da avisen kiggede forbi midt i december, var de to, der står for den daglige drift af stedet, indehaver Susanne Brøchner Væring og hendes nye ansatte Louise Kiowsky Søyland ved at dække op til en kobberbryllupsfest med 60 gæster.

Længen er nemlig sat i stand fra top til tå og er nu ikke bare et hyggeligt indrettet festlokale, men også et lyst og funktionelt konferencerum.

»Det bærer jo stadig på stilen fra resten af Ellens Have,« siger Susanne Brøchner Væring og kaster et blik på de antikke radioer, krogede lysestager og skæve, kitschede gipsrelieffer, der bryder de store hvide flader her og der.

»Men det er dog ikke så vildt som i de andre bygninger,« griner hun.

»Jeg synes, det skal være et rum, hvor man føler sig godt tilpas. Bare fordi der også skal kunne arbejdes professionelt, behøver det jo ikke at være koldt og uden sjæl. Men vi har fundet et fint niveau, så det ikke overdøver indholdet af en konference eller møder.«

Mådehold i indretning er ellers ikke det første ord, der dukker op, når man tænker på Ellens Have. Her er et vildt, men delikat forbrug af farver i lejlighederne. Caféen er også et helt eventyr at gå på opdagelse i, og toiletterne – toiletterne er i sig selv nærmest blevet en turistattraktion.

Ellens DNA

Ellens Have i dag rummer 42 sengepladser, en café indrettet i den gamle svinestald, masser af farver, sjove genbrugsfund, brætspil, fodboldbane – der gør stedet oplagt til både familiefester, mindre events, kurser og virksomhedsophold.

Gården er opkaldt efter den tidligere ejer, Ellen Ravn, som boede her til hun var 99 år. Derfor hedder stedet i dag Ellens Have – et navn familien har båret med sig gennem hele forvandlingen.

Ellens Have viste sig at blive familiens vildeste projekt. Per har knoklet på gården i flere år – blandt andet blev der gravet halvanden meter ned i den gamle svinestald, og 350 kubikmeter beton blev fjernet, før rummet kunne blive til den café, der står der i dag. Hele familien har været med: 10.000 mursten er blevet renset én for én, gamle materialer er blevet genbrugt, og stuehuset blev strippet helt ind til ydervæggene. Det har været hårdt, sjovt og fuldstændig vanvittigt – men mest af alt et fælles projekt.

Og nu er der også sat solceller op.

»Bæredygtighed har hele vejen været en rettesnor for os. Vi har genbrugt alt, hvad der overhovedet var muligt, mens vi renoverede, så det virkede bare mest naturligt også at få solceller op.«

Selvom de siger, de er færdige, så kan det være svært at tro på.

Susanne Brøchner Væring virker ikke som én, der læner sig tilbage. Tværtimod drives hun tilsyneladende af hele tiden at igangsætte nye projekter.

Det seneste hun købte, var 27 genbrugsstole. »De viste sig så at indeholde vildt mange brændemærker. Måske har de stået i et fængsel eller et eller andet, men dem er vi så i gang med at slibe ned nu – uden at vi helt ved, hvad vi skal bruge dem til,« fortæller Louise Kiowsky Søyland med et glimt i øjet, der fortæller, at hun er helt med på den energi, der er DNA’en i Ellens Have.

Hendes opgave er især at skabe kontakt til lokalmiljøet og udtænke koncepter, så Ellens Have ikke kun bliver en sæsonting, men også kan leve og blive brugt i de mørkere måneder.

»Derfor prøver vi forskellige ting af. Hvad virker og hvad virker ikke. Vi opdagede, at det ikke kunne betale sig at konkurrere med Ebelfestivalen i efterårsferien. Til gengæld har vi haft stor succes med Grundlovsdag og Mors dag, hvor alle generationer nærmest mødte op.«

Lige hvad du vil ha’

Lige nu håber de selvfølgelig at få lavet lidt larm omkring det nye konferencelokale.

»Vi har det allernyeste AV-udstyr,« siger Susanne Brøchner Væring lokkende.

»Vi har allerede haft virksomheder herude, men også kommunens erhvervsenhed og Business Djursland, som har brugt vores faciliteter. Alle har været tilfredse, så vi er klar til at tage imod endnu flere.«

Hun fortæller, at hun kan tilbyde rammer til møder, kurser, ledertræf, workawaydays – eller faktisk lige, hvad folk vil have.

»Det, man får her, er en uformel og hjemlig hyggelig atmosfære i både lejligheder og konferencerum og selvfølgelig med god forplejning og naturen lige uden for døren.«

Lige nu er der en masse snak om, at de sidste hotel- og konferencefaciliteter i Ebeltoft muligvis er ved at lukke ned.

»Vi har desværre ikke kapacitet til at erstatte et sted som Toppen, men der er alligevel plads til 60 i konferencelokalet, og så har vi jo plads til 42 overnattende gæster i vores 18 værelser. Vi tilbyder gerne at koordinere overnatning med de andre fine steder i nærområdet, der popper op rundt omkring os, som også tilbyder overnatningsmuligheder.«

Selvom der – foreløbigt – er relativt stille i hverdagene på denne årstid, så er der masser af fest, liv og glade dage i weekenderne.

»Vi har mange, der holder fester herude, og også en del der kommer igen. Vi har ikke som sådan faste koncepter. Man kan lidt skrue det sammen, som man vil. Fordelen er jo, at vi selv laver og derfor kan tilpasse maden, og gæsterne kan overnatte her. Det er der mange, der godt kan lide.«

Når man ser rundt i dag, står det klart: Det er lykkedes. Den skøre idé, det store drømmeslot, er blevet præcis det sted, familien håbede på – ja, faktisk endnu federe.

Og nu glæder de sig bare til at byde endnu flere velkommen i Ellens Have – et sted skabt af gamle mursten, kærlighed, hårdt arbejde og en god portion ja-hat.