En skidende ko ændrede Hans' liv: »Jeg ville gøre det hele igen«

Hans Winther finder scrapbogen frem. I den har han gemt diverse avisudklip og artikler fra magasiner fra det meste af sit 74-årige liv. Og der er rigeligt at fylde bogens mange sider med. Der er udklip fra konkurrencer, mesterskaber, åbninger, jubilæer, huse og lystfiskeri. Han er en mand, der har oplevet meget.

Den næste store milepæl var 1. februar, hvor han kunne fejre 50-års jubilæum med egen frisørsalon, som denne artikel også handler om - og mon ikke den bliver føjet til scrapbogen, der trods alt stadig har cirka fire blanke sider.

»Jeg bliver glad i låget, hver gang jeg kigger den igennem. Jeg bliver også lidt rørt over alle de gode minder. Jeg begyndte at lave scrapbogen, da jeg begyndte at konkurrere,« siger han.

Hans Winther har salonen Star Cut, der ligger på Adelgade i Skanderborg. Her har han haft salon i 25 år. Før det havde han i 25 år på skift en og to saloner i Aarhus. De hed også Star Cut.

Men faktisk var det slet ikke meningen, han skulle være frisør.

Skidende ko blev afgørende

Hans Winther gik ud af skolen efter 8. klasse og blev bondekarl for en stund. Så var han på landbrugsefterskole i Flemming, inden han kom ud på en gård ved Østbirk. Det var dog ikke længe, det holdt.

»Kort fortalt var der en ko, der sked på mig, og så tænkte jeg: ”nu er det sateme slut”,« griner han.

På efterskolen havde han fået den idé, at han kunne købe noget sodavand, som han kunne sælge videre til de andre. Det udviklede sig til, at han begyndte at klippe dem, fordi han havde en maskine.

»Det var på den måde, jeg fik lyst til at blive frisør,« fortæller Hans Winther og fortsætter:

»Da jeg stadig gik i skole, blev jeg klippet hos Nolles Frisørsalon, så jeg sparkede døren op og sagde: ”hvad så Nolle, kunne du ikke tænke dig at have mig i lære?”«

Og sådan blev det. Han kom i lære i 1967 i en salon på Adelgade i Skanderborg - skæbnen ville det, at det faktisk var nøjagtigt samme sted, som Star Cut i dag ligger. Men det kommer vi tilbage til.

DM- og NM-vinder

Det viste sig, at frisørvejen var den helt rigtige at gå for Hans Winther. Både fordi han holder så meget af faget og de gode snakker, man får med kunderne, men også fordi det viste sig, at han virkelig havde talent for det.

I det sidste halve år af sin elevtid i 1971 vandt han nemlig danmarksmesterskabet i herrefrisering. Da han efter sin elevtid skulle en tur i militæret, måtte han da også få fri, fordi han skulle repræsentere Danmark ved Nordiske Mesterskaber i Helsinki. Her endte han også med at vinde en guldmedalje - denne gang i kategorien ’modefrisure’.

»Det var fantastisk, og der var stor gallamiddag. Det var meget for sådan en ung knægt på 19 år,« fortæller han.

Med på turen til Finland var også de personer, der var blevet nummer to og tre til danmarksmesterskaberne. En af dem hed Uffe Andersen, og ombord på flyet tilbød han faktisk Hans Winther et job hos sin mester, Fritze Nissen i Aarhus.

»Jeg måtte takke nej, da jeg allerede havde sagt ja til en stilling hos Rolf Jonsson i Horsens. Men da det job glippede efter noget tid - vi var nok for meget ego begge to - ringede jeg til Fritze Nissen,« fortæller han og fortsætter:

»Der ansatte de kun folk, der havde pokalerne i orden. Han var ikke selv konkurrencefrisør, men han skabte et godt konkurrencemiljø. Jeg havde nogle rigtigt dygtige kollegaer, som jeg lærte meget af. Det er det bedste team, jeg har været i.«

Den første salon

Cirka fem år senere kontaktede selv samme Uffe Andersen igen Hans Winther. På det tidspunkt havde Uffe Andersen sammen med en anden frisør startet egen salon i Østergade i Aarhus.

»Han sagde, han ville give en god middag, og så var jeg godt klar over, at der var et job i kikkerten,« griner Hans Winther.

Aftalen var, at han først skulle være i salonen som svend i et halvt år, så alle parter kunne se, hvordan det gik. Herefter kunne han købe en tredjedel af salonen.

»Det halve år gik sådan set fint, men jeg begyndte alligevel at kigge efter, hvad jeg kunne selv, for jeg vidste, de ville være svære at forhandle med,« siger han og fortsætter:

»De ville have 80.000 kroner. I Frederiksgade kunne jeg få nøglerne til et lokale for 40.000 kroner. Jeg fik en arkitekt til at lave en model af, hvordan salonen skulle se ud, og hovedentreprenøren sagde, at det kunne han lave for 38.000 kroner.«

Sådan gik det til, at Hans Winther i 1976 åbnede sin egen salon i Aarhus.

I starten hed salonen dog ikke Star Cut. Dengang hed den Hans Winther Moderne Hårkunst.

»Kunderne ringede og sagde, de ville klippes af Hans, selvom de ikke engang kendte mig. Så måtte vi lave navnet om, så de andre også kunne få noget at lave,« griner han.

»Det var før metoo«

I årene efter - før der var noget, der hed ’metoo’, understreger Hans Winther - fik han en elev, der hed Lene.

»Hun og jeg var virkelig forelskede, og vi blev gift to år senere. Vi havde efterfølgende 25 gode år sammen, men vi blev skilt for 16 år siden,« siger han.

I 1987 startede Hans Winther sin anden salon op. Faktisk havde han købt den salon i Østergade, som Uffe Andersen flere år forinden havde tilbudt ham at købe en part i. Han købte den salon, fordi det så var meningen, at Lene skulle drive den.

På det tidspunkt drømte Hans Winther om at udvide Star Cut-kæden og have fem-seks saloner. Sådan gik det bare ikke.

»Star Cut 2 havde en hård opstart. Tre uger efter den åbnede, kom kartoffelkuren, og så faldt antallet af folk, der skulle have dyre klipninger,« siger han og fortsætter:

»Efter de tre år valgte jeg at sælge salonen i Frederiksgade. Jeg sagde til alle kunderne, at efter 1. januar (1990, red.) foregik det i Østergade, så jeg havde alle kunderne med, kun en husleje og færre ansatte. Så begyndte vi at tjene penge igen. Der fandt jeg ud af, at en fugl i hånden er bedre end ti på taget. Det var tre hårde år.«

Impulskøb over øl

I mange år boede Hans Winther i et hus ned til vandet på Slotsholmen i Skanderborg. Der boede han også, da han i 1999 kom gående op ad Adelgade i Skanderborg.

På daværende tidspunkt var der en ejendomsmægler på den adresse, hvor Nolles Frisørsalon - Hans Winthers læreplads - lå. Der lå også en ejendomsmægler ovre på den anden side af vejen, og på den her dag faldt han i snak med en af dem. På den måde fik han at vide, at den ejendomsmægler, der havde Nolles gamle lokale, måske var villig til at sælge.

Den selv samme ejendomsmægler havde også et værtshus på den anden side af vejen, så der gik Hans Winther over.

»Jeg sagde til ham, at jeg ikke var kommet for at købe øl, men ”skænk mig nu en alligevel”. Først sagde han, at lokalet ikke var til salg. Men efter lidt tid sagde han alligevel: ”hvis der nu kom den rigtige pris, så kunne det godt være”. Jeg svarede: ”nu kommer jeg med et bud, som er så godt, at hvis du så meget som rynker på brynene over det, så bliver jeg fornærmet”,« siger han, inden han grinende fortsætter:

»Da han hørte buddet, rakte han hånden over disken og sagde: ”det er fandeme i orden - på én betingelse. At jeg får lov til at give den her øl”.«

18 meter kunst

Som en del af aftalen om købet af lokalet på Adelgade fik Hans Winther et halvt år før overtagelsen, hvor han kunne sætte det i stand, som han ønskede. På den måde kunne han også afvikle sin salon i Aarhus.

»Det var et impulskøb, jeg foretog, da muligheden opstod. Men jeg valgte Skanderborg over Aarhus, fordi vi boede på Slotsholmen dengang. Det første halve år sejlede jeg på arbejde. Men en dag stod motoren af, og så kunne jeg godt se, det var lidt for ustabilt,« fortæller han.

Hans Winther har næsten lavet alt i sin Skanderborg-salon selv - bortset fra gulvet. Han har også selv lavet udsmykningen. Både de malerier, der hænger på væggene, og den kunst, som er på selve væggen. Han har pudset væggene op og lavet mønstre med det. Nogle steder har han senere malet pudset.

»Dengang boede formanden for svømmehallen i ejendommen, og han så, hvordan jeg havde udsmykket væggene. Da jeg var ved at være færdig, fortalte han, at de skulle udbygge svømmehallen med et fitnesscenter, og i den forbindelse ville de gerne have mig til at udsmykke en 18 meter lang mur. Det var stort for mig, men det er nok væk i dag,« siger han med henvisning til, at Skanderborg Svømmehal netop er blevet renoveret for 90 millioner kroner.

Hans Winthers savn

Nu er det mange år siden, Hans Winther var konkurrencefrisør. Dengang var der rigtigt bud efter ham. Han blev inviteret til store stævner, hvor han skulle klippe på scenen foran hundredvis af andre frisører. Han udviklede også nye teknikker, som han viste frem.

»Jeg har altid syntes, at det var spændende selv at finde på. Det sidste jeg har fundet på, er en måde at klippe reflekser i håret. Folk med mellemblond hår får som regel lysere hår om sommeren. Det kan man klippe refleksspor i - ligesom når du laver reflekser med farve, men her er det ikke farve, men saksen, der gør det,« siger han og fortsætter:

»Jeg savner at blive ringet efter og stå på et podie og vise, hvad jeg har fundet på af nye teknikker. Det med reflekserne er der aldrig nogen andre, der har set.«

En anden ting, han savner, er i højere grad at have frie tøjler, og at folk tør mere.

»Jeg har så mange stamkunder, og de vil kun have en frisure. Især herrerne er svære at få til at prøve noget andet,« siger han.

Ung kærlighed

De sidste år har salonen kun været åben torsdag, fredag og lørdag. De andre dage er blandt andet blevet brugt på vandet.

»Jeg har en sejlbåd i Horsens, en fiskebåd, en jolle og en trailerbåd. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg også en kajak og en vandcykel. Jeg bor direkte ned til Mossø, hvor jeg har min egen bådebro. Her ligger der en båd med otte fiskestænger, der altid er klar. Jeg skal bare dreje nøglen, og så kan jeg tage ud at fiske,« siger Hans Winther og fortsætter:

»Jeg har også virksomheden Star Marine, hvor jeg sælger både. Så jeg har 14-16 både stående hjemme i min have til salg. Jeg kan bedst lide, når jeg har noget at se til.«

Tidligere er han også sejlet til Østersøen, hvor han har tilbragt en uge med at fiske laks. Men det er slut nu. Hans Winther ønsker nemlig at være mere hjemme - blandt andet på grund af Alice.

»Alice var min allerførste kærlighed. Vi var kærester, fra jeg var 17 til 20 år, og hun var 15 til 18 år. Men så gik vi glip af hinanden. Men jeg fandt sammen med hende igen for ni måneder siden, og jeg er simpelthen så lykkelig. Hun er bare det bedste,« siger han.

Han fortæller, at han og Alice altid har været gode venner. Hendes mand var også en god ven, til han døde for knap to år siden. Siden har Alice og Hans Winther fundet hinanden igen.

»Det er vi rigtigt glade for. Tænk sig at være så gammel og have en, man holder så meget af,« siger han og fortsætter:

»Hold kæft vi har det godt.«

Ligesom Dirch Passer

Siden 40-års jubilæet for ti år siden er Hans Winther jævnligt blevet spurgt om, hvor længe han bliver ved med at arbejde.

»Man ved aldrig. Måske bliver der også et 60-års jubilæum. Jeg er ligesom Dirch Passer. Jeg skal dø på scenen,« griner han og fortsætter:

»Jeg bliver ved, så længe jeg kan stå ved det arbejde, jeg laver. Jeg nyder at klippe hår. Det er et dejligt fag. Hver eneste frisure er unik og kræver en særlig teknik - på en dag har jeg højest tre kunder, der får samme klippeteknik. Og det giver mig noget, når jeg viser folk det, jeg har lavet, og de bliver glade for det.«

Der er heller ikke meget, 74-årige Hans Winther fortryder. Men der er alligevel én ting.

»Hvis jeg skulle starte et nyt liv, ville jeg gøre det hele igen. Bortset fra jeg ville have gjort mere ved Alice og ikke sluppet hende så let,« siger han.