Kongelig løbefest eller milliondyr mavepuster? Royal Run deler Skanderborg

Skanderborg Kommune er stadig langt fra at blive værtskommune for Royal Run. Der er ikke sendt en ansøgning. Der er ikke sat penge af. Og et eventuelt værtskab kan tidligst blive aktuelt i 2029.

Efter måneders afdækning af økonomi, frivillige kræfter, kommunale ressourcer og lokal opbakning besluttede Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget besluttede onsdag 6. maj at sende spørgsmålet videre til budgetarbejdet i 2026, hvor politikerne skal tage stilling til, om Skanderborg Kommune overhovedet skal arbejde for at komme i betragtning som værtskommune for Royal Run.

Dermed rykker spørgsmålet ind i det rum, hvor politikerne for alvor lægger arm om, hvordan de kommunale ressourcer skal fordeles de kommende år.

Selv om Royal Run kan give Skanderborg Kommune en festdag med fællesskab, kongeligt besøg, tusindvis af deltagere og landsdækkende opmærksomhed, kommer det ikke gratis.

For administrationens konklusion er klar: Royal Run kan godt lade sig gøre i Skanderborg Kommune. Men det vil være en stor og dyr opgave.

Kommunens foreløbige vurdering lyder på et samlet ressourceforbrug på omkring 3,7 millioner kroner før eventuelle sponsorindtægter. Dertil kommer mulig medfinansiering af en bevægelsesmedarbejder i op til tre år.

Samtidig vurderes det, at kommunen skal bruge omkring to årsværk på planlægning, koordinering, kommunikation, myndighedsgodkendelser, sikkerhed, trafik og gennemførelse. På selve dagen skal der desuden findes mellem 300 og 400 frivillige.

Det er med andre ord ikke bare et spørgsmål om at sætte en startbue op og sende løberne af sted.

Royal Run kræver trafikplaner, sikkerhedsplaner, beredskab, pressehåndtering, toiletter, skiltning, renovation, frivilligkoordinering, lokal markedsføring, underholdning, kontakt til myndigheder og et minutiøst program for det kongelige besøg.

Millionregning deler politikerne

Og det er dén virkelighed, der deler vandene politisk.

Udvalgsformand Anne Heeager fra Radikale Venstre er skeptisk.

»Der var på mødet delte meninger i forhold til, hvorvidt det er en god idé at få Royal Run til Skanderborg Kommune. Nogen vil meget gerne have det hertil og vil gerne arbejde videre med det, mens andre synes, det er meget dyrt for en enkelt dags aktivitet,« siger hun.

Økonomien vejer tungt for udvalgsformanden.

»Jeg synes, det er meget dyrt at afvikle. Jeg er sikker på, at det bud, administrationen er kommet med, er validt. Det ligger på linje med erfaringerne fra de kommuner, der har været værter for Royal Run, samt Royal Runs eget sekretariat. Administrationen har undersøgt sagen grundigt, og jeg har svært ved at se, hvordan man kan anfægte de tal,« understreger Anne Heeager.

Hun peger samtidig på, at den lokale opbakning ikke nødvendigvis betyder, at foreninger og erhvervsliv står klar til at være den bærende kraft.

»Foreningslivet og erhvervslivet har budt ind, at de gerne vil hjælpe på dagen, men fornemmelsen er ikke, at de vil være drivkraft. De 3,7 mio. kr., vi skulle bruge på at afvikle Royal Run, synes jeg er meget for en endagsevent. Jeg vil personligt langt hellere bruge det på at skabe glæde og aktiviteter i vores kulturliv over et helt år. Det synes jeg giver langt større værdi for borgerne i Skanderborg.«

Hos Venstre, der i oktober 2024 bar forslaget om et værtskab for Royal Run ind i byrådssalen, er vurderingen en anden. Her ser Christina Bottke Royal Run som en god mulighed for at samle kommunen, skabe bevægelse og markere Skanderborg udadtil.

»Royal Run er et rigtig godt tiltag. Det er et stærkt markedsføringsbrand for vores kommune, og det vil være med til at sætte Skanderborg Kommune på landkortet,« siger hun.

Hun ser også en mulig gevinst for det lokale handelsliv.

»Det vil være positivt for det område, løbet i givet fald lander i. Royal Run tiltrækker rigtig mange mennesker, og det kan give liv i butikkerne og i byen,« siger Christina Bottke.

For hende handler Royal Run dog ikke kun om branding og besøgende. Det handler også om bevægelse.

»Jeg tror helt klart på, at Royal Run kan motivere flere mennesker til at komme i gang med at bevæge sig mere. Der er flere distancer, og alle kan være med. Vi skal se det som en folkefest med bevægelse i centrum,« siger hun.

Christina Bottke mener samtidig, at administrationens afdækning ikke har været bred nok, når det gælder den lokale opbakning.

»Man har spurgt klubber i Skanderborg by, men ikke i Hørning, Ry og Galten. Man har også kun spurgt Skanderborg Erhverv, men ikke forhørt sig direkte hos virksomhederne,« siger hun.

Hun mener derfor, at sagen bør undersøges videre, før politikerne lukker døren.

»Jeg synes virkelig, vi skal give det et forsøg. Kommunen bruger i forvejen mange timer administrativt på for eksempel Sløngeldagene, Smukfest og Sølund Musik-Festival. Og ja, kommunen skal betale nogle medarbejdere, men der er også mange frivillige, der vil støtte. Ikke alt kan gøres op i kroner og øre,« siger Christina Bottke.

Opbakning er ikke det samme som drift

Administrationens afdækning viser, at der er positiv interesse fra flere lokale aktører. Blandt andet løbeklubber, erhvervsliv, Skanderborg Cityforening, foreningen Skønnest ved Skanderborg og Smukfest-miljøet ser muligheder i et Royal Run.

Men opbakningen har forskellig karakter.

Nogle aktører tilbyder at hjælpe med frivillige på dagen. Andre kan bidrage med sparring, byliv, underholdning eller eventerfaring. Skanderborg Festivalklub kan eksempelvis byde ind med viden og professionel eventerfaring, men egentlige ydelser fra festivalklubben skal tilkøbes.

Samtidig vurderer administrationen, at de lokale løbeklubber ikke har kapacitet til alene at fungere som egentlig løbsarrangør for en begivenhed i Royal Run-størrelse. Derfor står kommunen over for et centralt valg: Skal den selv løfte en stor del af projektledelsen, købe sig til professionel hjælp – eller droppe ambitionen?

Det spørgsmål bliver nu en del af de politiske forhandlinger i forbindelse med de kommende års budgetter. Royal Run bliver dermed også en politisk diskussion om, hvad Skanderborg Kommune vil med store events: Skal kommunen gå efter landsdækkende begivenheder, der kan give synlighed, fællesskab og besøgende? Eller skal ressourcerne hellere bruges på lokale aktiviteter, der rækker over hele året?