Fortsæt til indhold

Morten Larsen stopper i Løvens Hule: »Den dag du ikke kan nå rundt og være der, så stopper du. Det tidspunkt er nået nu«

Efter tre år i den varme stol, siger investoren stop.

Kultur og byliv
jro

Aarhusianske Morten Larsen stopper som investor i DR-programmet Løvens Hule.

Det skriver han på sin Facebook-profil.

»Jeg har haft et krav til mig selv fra dag et. Den dag du ikke kan nå rundt og være der for selskaberne og founders, så stopper du. Det tidspunkt er nået nu,« står der i opslaget.

Din Avis har tidligere besøgt Morten Larsen i hans hjem. Læs artiklen herunder

Foto: Mille Winther

I sin tid i løvestolen har Morten Larsen, der er gift og fare til fire, kastet penge i mere end 20 investeringer, skriver han videre.

»Jeg har 16 aktive investeringer, og det kræver meget arbejde og fokus, og derfor stopper jeg, inden kalenderen bliver overfyldt,« skriver den nu tidligere løve og slutter af med at takke både produktionsselskab, DR, medløver og »alle de seje iværksættere som turde stille sig op på landsdækkende tv.«