Restaurant er lukket, men bare rolig en ny er flyttet ind
Mahmoud Al Tanji har valgt at fokusere på den ene af sine to restauranter. Han har derfor lukket den ene og flyttet den anden over i førstnævntes lokaler.
For syv måneder siden åbnede Mahmoud Al Tanji sit andet spisested inden for 60 meter.
Under navnet Sam’s Køkken slog han dørene op i Storegade 2 i Hinnerup, hvor der tidligere havde ligget en kinagrill.
Samtidig drev han Sam’s Pita & Burger i den lille tilbygning i Storegade 5.
Der er nu sket forandringer for begge steders vedkommende.
Sam’s Køkken er lukket helt, og Sam’s Pita & Burger er rykket over i førstnævntes lokaler i nummer 2.
»Vi har valgt at lukke Sam’s Køkken, fordi omsætningen har kørte for meget op og ned. Den er simpelthen ikke stabil nok. Det er Sam’s Pita & Burger derimod. Og så er der også mindre stress med kun én restaurant,« siger Mahmoud Al Tanji.
Flytningen er overstået, og Sam’s Pita & Burger er nu åbnet i Storegade 2.
Nyt, koldt eventyr venter
De to restauranter har kørt med to forskellige menukort, hvor det altså er pita-stedets, der nu kører videre, men med ”bestsellerne” fra Sam’s Køkken tilføjet.
»Vi har tilføjet vores bowls og pizzaer, og to dage om ugen vil vi også have vores kylling, for det var virkelig efterspurgt,« siger Mahmoud Al Tanji, der tilføjer, at Storegade 2 er valgt som den blivende adresse, fordi der er mere plads.
Desuden har Mahmoud Al Tanji andre planer med den lille tilbygning i Storegade 5.
Her vil han nemlig åbne et ishus. Det kan du læse mere om her.
læser
lige nu