Fortsæt til indhold

Badning frarådes fortsat ved Bybadet, men her kan du sikkert gå i vandet

Der er nu kommet svar på de første vandprøver.

Kultur og byliv
ceb

Fredag 10. juli kunne Skanderborg Forsyning konstatere, at en teknisk fejl på en pumpestation ved Kvickly-grunden i Skanderborg havde betydet, at en mængde spildevand var blevet ledt ud i Skanderborg Sø.

Derfor frarådede man badning ved Bybadet og Næsset i weekenden.

Der blev efter udslippet taget prøver, og dem er der nu kommet svar på.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

»I fredags fik vi udtaget badevandsprøver, og vi kender nu resultatet af disse prøver. Ved Næsset ser badevandskvaliteten fin ud, men ved Bybadet anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at vi fortsætter med at fraråde badning, da niveauet af colibakterier er forhøjet,« siger Hanne Medum Lærke, der er biolog i Skanderborg Kommune, i pressemeddelelsen.

Skanderborg Kommune har udtaget nye prøver af vandet, så de kan følge badevandskvaliteten nøje. Kommunen vil opdatere, så snart der er nye tal.

»Jeg håber, vi i slutningen af denne uge igen kan åbne op for badning ved Bybadet. Indtil da må vi henvise til de mange andre badesteder i kommunen,« siger Hanne Medum Lærke.

Du kan finde en liste over badestederne i Skanderborg Kommune her.

Se video: