Restaurant kræver 1.000 kroner, hvis gæster ikke dukker op
Gebyr er indført for at restauranten kan overleve, lyder det.
Det er ikke ligegyldigt, hvis gæster, der har reserveret bord på en restaurant, ikke dukker op, for tomme borde er lig med tabt omsætning.
De såkaldte no-shows er et vilkår, restaurationsbranchen må leve med, men på restauranten Nomelle i Frederiksgade i Aarhus har man indført et initiativ, der må forventes at have en virkning.
Har man booket et bord fredag eller lørdag og ikke dukker op eller aflyser, koster det et gebyr på 1.000 kroner per person, skriver Århus Stiftstidende.
Ifølge medejer og direktør for Nomelle, Rasmus Surland, koster udeblivende gæster restauranten minimum 250.000 kroner om året.
»Det er sådan, at hvis ikke der sidder nogen på stolen, så overlever vi ikke, siger medejer af Nomelle, Sofie Merete Østergaard, til Århus Stiftstidende.
Petit Prix indførte gebyret fordi tomme borde førhen kunne stå uudnyttede, selv med gæster på venteliste.
Antallet af reservationer er også med til at afgøre, hvor mange medarbejdere der skal på arbejde.
»Hvis der kommer 40 i stedet for 100, så har vi alt for mange ansatte,« siger Sofie Merete Østergaard til Århus Stiftstidende.
læser
»Verdens største« reformercenter åbner i Aarhus
lige nu