Fortsæt til indhold

Video: Nu er stor dreng pakket sammen

4,5 meter stor "Boy" er nu taget ned og sendt til Holland.

Kultur og byliv
am

Aros har sendt sit vel nok mest kendte værk på udveksling til Holland.

For det aarhusianske kunstmuseum har udlånt sin lille dreng – som godt nok er 4,5 meter høj – til et hollandsk museum.

Det er selvfølgelig skulpturen ”Boy”, som i over 20 år har været et af kunstmuseets store trækplastre, der nu får ny – midlertidig – adresse.

Og nu er det store og særlige værk så også blevet pakket sammen.

Det oplyser Aros, der også har produceret en mindre video af ”Boy”, der så småt bliver pakket sammen.

Video: Mads Smidstrup/Aros/Ron Mueck, Boy,1999

Den ikoniske skulptur ”Boy” skal nemlig udstilles på Museum Voorlinden som en del af museets 10-års jubilæumsudstilling ”Celebrating the Icons of Art”.

Udstillingen åbner den 12. september 2026, og hollænderne ser frem til visit fra Aarhus.

»Det er en stor ære at byde ”Boy” velkommen til Voorlinden. Ron Muecks skulpturer er elsket af publikum over hele verden, og vi er dybt taknemmelige for, at Aros betror os et af mesterværkerne i deres samling. Til gengæld sender vi vores elskede ”Couple Under an Umbrella” til Aarhus, og dermed skaber vi en særlig udveksling, som forbinder begge vores institutioner og publikum,« lød det fra Suzanne Swarts, museumsdirektør på Museum Voorlinden, tilbage i marts.

”Boy” blev skabt i 1999 af den australske kunstner Ron Mueck, og imens det værk for en stund er at finde i Holland, kan man i Aarhus altså se et andet af hans værker den kommende tid. Nemlig værket ”Couple under an umbrella”.

Begge værker, der for en stund bytter plads, kan ses hos de respektive museer fra den 12. september 2026.

”Boy” vender dog tilbage til Aarhus og Aros 6. marts 2027.

Se video: