»Vi har mødt muren«: Populært spillested er vokset fra den frivillige model

»Vi er nået op på max af, hvor meget tid vi har i døgnet, som kan bruges på Gnisten.«

Birgitte Højland, bestyrelsesformand for Gnisten i Ry, tager en dyb indånding. Hun elsker Gnisten, som hun selv har været med til at starte op. Hun har lagt sit hjerteblod og tusinder af timer i det frivilligdrevne spillested.

Men...

»Vi er fastlåst i forhold til de ønsker, vi har om at udvikle Gnisten. På en måde har vi mødt muren,« konstaterer hun.

Gnisten er ikke i krise. Tværtimod. Spillestedet har mere end 500 medlemmer og over 120 frivillige. Sidste år kom omkring 4.400 gæster gennem døren, og i 2026 er der 44 koncerter på programmet foruden en række andre events og de koncerter, der arrangeres af de unge i Ung Gnist.

Alligevel har succesen skabt et problem.

Gnisten er vokset til en størrelse, hvor den daglige drift ikke længere kan hvile på frivillige skuldre alene.

»Det er ikke super bæredygtigt, når man kigger på den lange bane. Der er ikke noget akut problem, men det kan ikke blive ved med udelukkende at være drevet af frivillige mennesker, som har helt almindelige jobs ved siden af. For det kræver faktisk allerede nu en fuldtidsindsats,« pointerer Birgitte.

Vil være herre i eget hus

En lønnet daglig leder er det mest aktuelle ønske. Men det er kun en del af en større ambition om at fremtidssikre Gnisten både organisatorisk og økonomisk.

For længere ude i horisonten ligger endnu en stor drøm: Gnisten vil købe den ejendom, som spillestedet i dag lejer. Ejeren ønsker aktuelt omkring tre millioner kroner for huset.

Et køb skal for det første skabe sikkerhed om fremtiden. I dag bor Gnisten til leje, men en lejekontrakt kan opsiges, og derfor vil et køb også give foreningen sikkerhed for, at spillestedet har et hjem på den lange bane.

At blive herre i eget hus åbner samtidig for nye muligheder.

»Det giver os nogle fordele, fordi vi så kan søge de store fonde, hvis vi skal bygge om eller udvide,« fortæller Peter Hald, som også er med i bestyrelsen.

Og pladsen er allerede trang.

En del af Gnistens udstyr står i containere udenfor. På ønskelisten står derfor blandt andet en større kælder i baggården, der både kan give bedre plads til opbevaring og mulighed for at indrette øvelokaler til unge musikinteresserede.

Den slags større investeringer er det svært at søge fondspenge til, så længe bygningen er på private hænder.

Bestyrelsen har undersøgt, om kommunen kunne hjælpe med selve huskøbet, men har fået afslag. Den har dog ikke opgivet ambitionen og tror på, at der kan findes andre veje til finansieringen.

Mere blus på Gnisten

Første skridt er imidlertid at få flere hænder til den daglige drift.

For en lønnet leder skal ikke kun holde styr på det, Gnisten allerede gør. Bestyrelsen håber, at en person på stedet i dagtimerne kan frigøre et potentiale, som i dag er svært at udnytte, fordi stort set alle omkring Gnisten passer almindelige jobs ved siden af.

Gnisten vil blandt andet samarbejde mere med skoler og ungdomsuddannelser og give flere børn og unge mulighed for at spille musik, øve og selv prøve kræfter med at arrangere koncerter.

Det sker allerede i dag gennem Ung Gnist, hvor unge selv står for koncerter, og gennem Good Vibes, der samler mere end 150 unge musikere og lokale talenter.

Men ambitionerne rækker videre.

Gnisten vil også åbne mere for andre dele af kulturlivet. Senest har ti lokale billedkunstnere skabt hver deres værk med musik som tema til Lydmuren – et ti meter langt kunstværk på Gnisten.

Den slags samarbejder vil bestyrelsen gerne have flere af. De ser gerne Gnisten udvikle sig både som spillested, mødested og kulturinstitution.

»Gnisten har potentialet til i endnu højere grad end nu at blive en kulturel livsnerve i Skanderborg Kommune,« siger Peter Hald.

Nu håber Gnisten at få kommunen med om bord på finansieringen af en daglig leder. Bestyrelsen har præsenteret Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget for forskellige modeller fra en halvtidsstilling til fuld tid og undersøger samtidig, hvordan foreningen selv kan bidrage med en del af udgiften.

I 2025 omsatte spillestedet for omkring 1,1 millioner kroner. Det faste kommunale driftstilskud har de seneste år været 25.000 kroner om året. Herudover får Gnisten blandt andet honorarstøtte og særskilte midler til Ung Gnist, mens økonomien også bæres af sponsorater, medlemskontingenter, barsalg, udlejning og fondsmidler.

En lønnet leder vil ifølge bestyrelsen samtidig kunne frigøre frivillige kræfter, som i stedet kan bruges på blandt andet sponsorarbejde og fundraising.

For Birgitte handler ønsket ikke om at slå alarm, men om at handle, mens Gnisten står stærkt – og sikre en organisation, der også kan holde på den lange bane.

»Vi vil som bestyrelse gerne vise rettidig omhu.«

»Guldægget« i Ry

Og her mener bestyrelsen, at kommunen bør se på Gnistens betydning i et bredt perspektiv.

Gnisten er født i Ry, men har efterhånden fået et publikum langt uden for byen. Omkring 30 procent af gæsterne kommer udefra – fra resten af Skanderborg Kommune, Silkeborg, Aarhus og endnu længere væk.

Spillestedet har samtidig opbygget et navn i musikbranchen.

Sidste år blev Gnisten nomineret af GAFFA til Årets Spillested. Det blev ikke til selve prisen, men for bestyrelsen var nomineringen et skulderklap fra branchen og musikerne.

Og interessen mærkes helt konkret.

»Vi får henvendelser hver eneste dag fra musikere og bands. Bogstaveligt talt,« fortæller Birgitte Højland.

Bestyrelsen peger på god lyd, et håndholdt værtskab og de frivilliges særlige modtagelse af musikerne som en del af forklaringen. Dertil kommer de frivillige bookeres evne til at spotte kunstnere, lige før de for alvor slår igennem.

For bestyrelsen stopper værdien af Gnisten derfor ikke ved døren til koncertsalen.

De mange gæster giver liv i Ry, og et attraktivt kulturliv har ifølge bestyrelsen værdi både for handel, bosætning, erhvervsliv og kommunens evne til at tiltrække arbejdskraft.

Samtidig er hundredvis af mennesker engageret i Gnisten som medlemmer eller frivillige.

Det er den samlede betydning, Peter Hald håber, politikerne vil have med i regnestykket, når de skal tage stilling til Gnistens ønske om hjælp til en daglig leder.

»Det er det, vi håber, kommunen får øjnene op for – at det er et guldæg, vi har her i Ry.«

Gnisten i Gnisten skal bevares

Men selv om ønskelisten tæller både en lønnet leder og på sigt eget hus, drømmer bestyrelsen ikke om et stort, strømlinet kulturhus.

Den professionelle hjælp skal gøre det muligt at bevare det, Gnisten allerede er.

»Det vigtige for os er at bevare gnisten i Gnisten – altså den ånd, der er der nu. Gnisten skal aldrig nogensinde blive kæmpestort og forkromet. Vi skal bevare den særlige ånd, alt det skæve og sjove og de frivilliges gejst,« siger Birgitte Højland.

Det skal fortsat være de frivillige, der kommer med de skøre påfund, tager ansvar og sætter deres fingeraftryk på stedet. En kommende daglig leder skal ikke overtage Gnisten fra dem, men få det store frivillige maskineri til at hænge sammen.

»Hold op, hvor er det blevet vildt, og hvor er der mange, der bakker os op. Nu skal vi kigge på, hvordan vi får det forankret på den lange bane.«