Familien Helmig deler hjertevarm nyhed: »Velkommen Erik Hugo«
Thomas Helmig er blevet morfar for anden gang.
Thomas Helmig er blevet morfar for anden gang, efter at hans datter Ida-Marie Helmig søndag 23. august fødte en dreng ved navn Erik Hugo Korsholm Helmig.
Det fremgår af et opslag på Thomas Helmigs og datteren Ida-Marie Helmigs Instagram-profiler.
»Velkommen Erik Hugo,« skriver den aarhusianske popsanger på det sociale medie.
Den lille ny, der har fået mellemnavnet Hugo, deler dermed også navn med Thomas Helmigs søn Hugo Helmig, der døde i november 2022 som 24-årig.
Ida-Marie Helmig har i forvejen datteren Olga på otte år, og tidligere på året oplyste hun på Instagram, at familien ville vokse fra tre til fire.
Thomas Helmig har desuden tre bonusbørnebørn gennem sit ægteskab med Renée Toft Simonsen, der er mor til Ulrikke Toft Simonsen og Jens Kristian Sandvad fra tidligere forhold.
Her ville vi gerne have vist mere indhold
For at vise dette indhold fra Instagram skal vi bruge dit samtykke til at anvende cookies.
Det giver du ved at klikke på knappen nedenfor og derefter vælge “Tillad alle”.
Du kan også gå videre til Instagram.
læser