Fortsæt til indhold

Chefen for byliv peger på et centralt sted i Aarhus: »For mig er det forskellen på mange mennesker og godt byliv«

Mette Mecklenburg von Undall er sat i spidsen for at skabe mere liv i Aarhus året rundt. Selv holder bylivschefen af det rå, det ufærdige og de steder, der får mennesker til at blive hængende. Og så ved hun ved præcis, hvor byen endnu ikke lykkes med det.

Kultur og byliv

Mette Mecklenburg von Undall har et arbejde, hvor det nærmest er en del af jobbeskrivelsen at have en mening om Aarhus. Som bylivschef skal hun samle handel, kultur, restaurationsliv og andre af byens aktører om at skabe mere liv året rundt. Men hvilken by foretrækker hun selv, når hun ikke er på arbejde?

Her er Mette Mecklenburg von Undalls version af Aarhus.

Hvornår føler du, at Aarhus virkelig lever?

»Jeg synes faktisk, Aarhus lever hver dag. Det er noget af det, jeg holder mest af ved byen. Det kan være en helt almindelig tirsdag eftermiddag, hvor der er mennesker på caféerne i Jægergårdsgade, liv i Vestergade, løbere langs vandet og folk, der mødes i parkerne. Aarhus har en størrelse, hvor man mærker byen og hinanden i hverdagen. Aarhus lever hver dag, fordi vi bruger byen og gør den levende.«

Hvor i byen opholder du dig helst, når du ikke skal skabe byliv, men bare nyde det?

»Jeg holder meget af området omkring Jægergårdsgade fordi der både er liv, personlighed og kant, måske også fordi det var der jeg selv boede, da jeg var ung. Men når jeg virkelig bare skal nyde byen, søger jeg også mod skoven og vandet.

Sydhavnen er blevet et fantastisk område, og med den nye Kulbro bliver området bundet endnu bedre sammen med resten af byen. Her mødes havnen og det lidt rå Aarhus på en helt særlig måde. Det er den kombination og kontrast, jeg holder meget af og jeg håber at det er noget vi kommer til at bevare i byen.«

Hvad er din bedste oplevelse i Aarhus det seneste år?

»Da AGF vandt det danske mesterskab i maj. Den spontane glæde og det enorme fællesskab og den opbakning, der var overalt i byen, var helt unik. Man kunne mærke, at det var større end fodbold. Hele byen var med, og mennesker, der ikke kendte hinanden, fejrede det sammen. Det var et af de øjeblikke, hvor man virkelig mærker, hvad Aarhus kan og jeg er glad for at jeg fik chancen for at opleve det.«

Hvilket sted viser du en gæst, der aldrig har været i Aarhus før?

»Jeg ville faktisk ikke nøjes med ét sted. Aarhus skal opleves til fods, for noget af det særlige ved byen er, hvor hurtigt den skifter karakter. Jeg ville tage dem med gennem Latinerkvarterets små gader, forbi åen og bylivet i Vestergade. Slå et smut forbi Ceres Parken og Godsbanen og op til Jægergårdsgade og ned mod Sydhavnen og vandet. På relativt få kilometer får man både kultur, handelsliv, restauranter, historie, det lidt rå Aarhus og naturen med.

Og så ville jeg tage dem med op i højden. Gerne en tur op i Domkirketårnet. Der er noget helt særligt over turen op ad de mange trapper og det historiske vingesus. Og når man kommer op, får man byen foræret fra oven. Byens tage, havnen, vandet og de grønne områder. Det giver et fantastisk billede af, hvor kompakt og mangfoldig Aarhus egentlig er.«

Hvor i Aarhus får man den bedste betjening og hvorfor?

»Det gør man hos Bouchon Vin- og Madbar i Jægergårdsgade. Her er betjeningen personlig, professionel og uhøjtidelig på samme tid. Man føler sig set og velkommen, uden at det bliver påtaget, og så har de en høj faglighed. Man mærker på personalet, at de brænder for det, de lave,r og det er i virkeligheden det service handler om.«

Hvilket sted i Aarhus er efter din mening undervurderet?

»Sydhavnen. Der sker allerede utrolig meget, men området rummer stadig noget uopdaget. Jeg holder af mødet mellem det rå og det nye, erhvervslivet, kulturen og vandet. Det føles ikke færdigdefineret, og det er måske netop det, der gør området så interessant. Jeg håber, vi passer på den karakter, mens området udvikler sig fremover.«

Hvad er det mest aarhusianske, du kan komme i tanke om?

»At vi både synes, Aarhus er verdens bedste by, og samtidig hele tiden diskuterer, hvordan vi kan gøre den endnu bedre. Der er et stort engagement i byen og en stærk vilje til at blande sig og tage ansvar for dens udvikling. Samtidig er der en nærhed i Aarhus, som jeg synes er ret unik. Der er ikke langt mellem borgere, erhvervsliv, kulturliv og politikere, og vores politikere er generelt meget tilgængelige. Det gør, at dialogen om byen bliver nærværende, og at mange føler, de faktisk kan være med til at præge den. Det er meget aarhusiansk for mig.«

Hvilket sted i Aarhus har masser af mennesker, men efter din mening alt for lidt byliv?

»Banegårdspladsen og området omkring. Tusindvis af mennesker passerer igennem hver dag, men relativt få har lyst til at blive. For mig er det forskellen på mange mennesker og godt byliv. Godt byliv opstår først, når vi skaber steder, hvor mennesker får lyst til at sætte tempoet ned, opholde sig og møde hinanden.«

Hvad kan et godt hotel lære en hel by om at få mennesker til at føle sig velkomne?

»At værtskab handler om den følelse du giver gæsten. Et godt hotel tænker over hele oplevelsen: Hvordan bliver du mødt? Er det nemt at finde vej? Er der nogen, der ser dig? Føler du dig inviteret til at blive lidt længere? Det samme gælder en by. De bedste byer er der hvor mennesker føler sig velkomne og får lyst til at blive og besøge igen.«

Hvad ville du ændre i Aarhus, hvis du fik lov til at bestemme alt i et døgn?

»Jeg ville give mere plads til, at vi tester nye idéer af i byrummet – og i endnu højere grad inddrage dem, der hver dag er med til at skabe livet i byen. De erhvervsdrivende, kulturaktørerne, restauratørerne, ildsjælene og aarhusianerne selv ved rigtig meget om, hvad der fungerer. Jeg ville udvælge Bispetorv som testplads f.eks. med en skaterbane, mere grønt, flere byrumsmøbler som inviterer til ophold og derved liv.

Vi behøver ikke altid kende den færdige løsning på forhånd. Lad os turde prøve mere af i mindre skala, se hvordan byen tager imod det og blive klogere undervejs. På den måde kan vi sammen skabe en endnu mere levende by på baggrund af det, der rent faktisk virker.«

Hvad håber du, at aarhusianerne om fem år gør i byen, som de ikke gør i dag?

»Jeg håber egentlig, at vi bruger byen endnu mere som vores fælles dagligstue. At vi bliver længere ude, mødes mere på tværs og bruger endnu flere dele af byen. Også de steder, vi ikke normalt kommer. Og at vi bliver endnu bedre til at bakke op om de mennesker, butikker, restauranter, kultursteder og ildsjæle, der skaber livet mellem husene. For en levende by bliver ikke skabt af bygninger alene. Den bliver skabt af mennesker.«

Dette var én version af Aarhus. Der findes mange.