Fortsæt til indhold

Ebeltoft Golf Club fejrer dobbelt jubilæum

Klubben afholder snart sin 25. Pro-Am-turnering.

Kultur og byliv
sra

Ebeltoft Golf Club har 60-års jubilæum i år og 25-års jubilæum for klubbens Pro-Am turnering. Der er ingen andre danske golfklubber, der har arrangeret Pro-Am turneringer i 25 år, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Den 25. Pro-Am turnering finder sted 11. september med gunstart klokken 10. Der deltager 21 hold bestående af én pro og tre amatører, og der er 15 frivillige klubmedlemmer på banen til at servicere holdene.

Mange lokale virksomheder har været støttende sponsorer af turneringen, og i år donerer JAC Grenaa A/S en ID Polo Style Launch Edition til en værdi af 275.000 kroner til den spiller, der laver Hole-in-One på Hul 15.

Kom og oplev spændingen og se de dygtige golfspillere.

Ved Nybolig-pavillonen nær Hul 14, Hul 15, Hul 10 og Hul 11, bliver der grillet pølser, sponseret af Den Stolte Slagter, til golfspillerne, og tilskuerne kan købe grillpølser, øl og vand.

Alle interesserede er meget velkomne 11. september, skriver klubben.

Se video: