To »hippier fra Aarhus« bankede på hos naboerne – så tog vild idé fart

Banke, banke på.

Kom indenfor.

Kaffe på kanden.

Sådan begyndte det, da to tilflyttere i den lille landsby Alling fik en idé. I stedet for majsmarker drømte de om mere natur omkring byen.

Men Casper Just og Maja Eline Petersen ejede ikke selv en eneste af markerne.. De havde heller ingen færdig masterplan eller en stor organisation i ryggen. Til gengæld havde de en idé.

»Vi er måske lidt aktivistisk anlagt og tænkte: Hvad kan vi selv som borgere gøre? Og så begyndte vi simpelthen bare at banke på hos lodsejerne,« fortæller Casper Just.

Over kaffen fortalte de om drømmen om at skabe mere natur omkring Alling, og de første aftaler faldt hurtigt på plads.

Den første omfattede en 18 hektar stor mark, som tidligere blev brugt til blandt andet majs. I dag er den under forvandling til åben natur med græsser, blomster, buske, hvidtjørn og slåen.

»Det skal i høj grad komme af sig selv,« forklarer Casper Just.

To hippier fra Aarhus

Casper Just flyttede til Alling for fire år siden. Maja Eline Petersen havde boet der lidt længere.

Alling ligner på mange måder andre små landsbyer med beboerhus, foreningsliv og fællesskab. Men Gudenåen snor sig gennem landskabet, og mange flytter netop hertil for at komme tættere på naturen.

Samtidig er landsbyen omgivet af intensivt dyrkede marker. Jorden er sandet og velegnet til majs, men det betyder også, at kvælstof nemt bliver vasket ud og ender i Gudenåen.

Det ville Casper og Maja gerne være med til at ændre.

Men inden de fortalte deres naboer om idéen, ville de tale med lodsejerne.

»Vi havde ikke en stor plan. Vi gik bare i gang, og da den første aftale var på plads, inviterede vi hele byen til informationsmøde.«

Inden mødet var de nervøse. De vidste ikke, hvordan landsbyen ville tage imod tanken om, at marker skulle ændres, hegn sættes op og store dyr flytte ind i landskabet.

Da dagen kom, blev beboerhuset fyldt.

»Der gik det op for os, at der var virkelig stor opbakning blandt borgerne i Alling.«

Ikke alle lodsejere sprang til med det samme. Nogle skulle først se initiativtagerne og projektet an.

»De skulle lige finde ud af, om vi bare var sådan et par hippier inde fra Aarhus,« griner Casper Just.

Men efterhånden som den første mark begyndte sin forvandling, kom flere med. På blot to et halvt år er projektet vokset til 72 hektar sammenhængende natur.

»På ingen måde havde vi forestillet os, at det kunne gå så hurtigt. Vores ambition var bare at komme i gang med én mark. Hvis det lykkedes, ville vi være ovenud lykkelige. At det så er vokset så hurtigt, er helt utroligt.«

Hele byen kom til kvæg-release-party

De 72 hektar omfatter både tidligere landbrugsjord, eksisterende natur langs Gudenåen og 6,5 hektar produktionsskov, der er lagt om til naturskov.

Og så er der kommet dyr til.

Syv stykker kvæg – to køer og fem kvier – går nu rundt i naturparken sammen med seks geder. Dyrene går ude hele året og skal med deres græsning skabe variation og give plads til flere planter og levesteder.

Da kvæget sidste år blev lukket ud i området, blev det markeret med et »kvæg-release-party«. Næsten hele landsbyen mødte op. Og da gederne senere skulle flytte ind, mødte byen op igen til gedefest.

For Casper Just fortæller festerne noget væsentligt om Alling Naturpark: Det er ikke længere kun hans og Majas projekt. Landsbyen har taget naturparken til sig.

Frivillige hjælper med at sætte hegn op, tælle fugle, registrere sommerfugle og holde øje med flagermus. Når der bliver inviteret til informationsmøder om naturparkens udvikling, møder borgerne talstærkt op.

»Den lokale opbakning er vores eksistensgrundlag. Mange vil gerne være med til at skabe en positiv forandring i deres eget nærområde.«

Jorden er stadig deres

Omkring otte lodsejere er nu en del af projektet. Alene den første mark på 18 hektar har tre forskellige ejere.

Alling Naturpark ejer ikke arealerne. Lodsejerne beholder jorden, mens naturparken forpagter og driver den som natur. Omlægningen er permanent, og arealerne kan ikke senere pløjes op og igen bruges som almindelig landbrugsjord.

Gennem en særlig ordning får lodsejerne kompensation for den værdi, jorden mister, når den ikke længere kan dyrkes. Men ifølge Casper får de også noget tilbage, som ikke kan måles i kroner og øre.

»I stedet for at kigge ud over en majsmark får man en skøn udsigt med græssende dyr. Det er mange af dem faktisk glade for, og det gør området mere attraktivt at bo i. Og mange af dem har virkelig også hjertet med i projektet. For dem handler det også om natur og biodiversitet, og måske især om at støtte op om det lokale fællesskab og være en del af det.«

Ikke alle lodsejere har ønsket at være med, men samtalerne har ifølge Casper været gode og konstruktive.

»Det skal være et match. Derfor bruger vi også meget tid på at bygge relationer til lodsejerne. Måske får nogle af dem lyst til at være med senere.«

Mens naturen spirer, vokser projektet

Den tidligere landbrugsjord indeholder stadig så meget næring, at det vil tage tid, før flere hjemmehørende arter kan indfinde sig. For at trække næring ud blev der derfor sået rug uden gødning, og den blev høstet, inden den nåede at modne.

Men den gav ikke sådan lige op.

»Rugen skød igen, så vi måtte høste en gang til. Og så skød den igen og igen og igen. Men den skal nok forsvinde,« siger Casper Just.

Folkene bag naturparken har også fået hjælp af mange unge frivillige til at samle og sprede frø fra eksisterende naturarealer. Nogle af dem er nu begyndt at spire.

»Det er en tålmodighedsøvelse at træde nogle skridt tilbage og se naturen komme tilbage.«

Men selv om naturen kræver tålmodighed, har der været rigeligt at tage fat på for menneskene bag.

Maja Eline Petersen er biolog, mens Casper kommer fra foreningsverdenen og har arbejdet for blandt andre Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, hvor han blandt andet har erfaring med fundraising og med at få idéer og projekter til at vokse.

Sammen har de samlet en bestyrelse med forskellige kompetencer. Nogle har styr på økonomien, mens andre er gode til kommunikation, ledelse eller relationer.

»Man kan mange ting i et landsbyfællesskab, hvis man får øjnene op for det.«

I dag er Alling Naturpark ikke længere kun et fritidsprojekt for Casper. Han er ansat i naturparken, hvor han fører tilsyn med dyrene, holder kontakten til lodsejerne og har hånd i hanke med de mange udviklingsprojekter.

Nu banker de på i andre landsbyer

Erfaringerne fra Alling har nu vakt interesse uden for landsbyen.

Casper Just oplever, at kommunerne ofte har svært ved at få lodsejere med i naturprojekter. I Alling har det gjort en forskel, at det var naboerne og ikke myndighederne, der bankede på.

Skanderborg, Silkeborg og Horsens Kommune har derfor støttet en naturkaravane, hvor folkene fra Alling har besøgt andre landsbyer og delt deres erfaringer. Flere har allerede vist interesse for at få hjælp til selv at komme i gang.

»Vi oplever, at der er rigtig mange mennesker, som gerne vil gøre noget og påvirke det landskab, de selv er en del af.«

For det handler ifølge Casper ikke kun om at skabe flere levesteder til planter, insekter og dyr.

»Naturgenopretning kan meget mere end det, vi kan skrive ind i en kommunal plan om biodiversitet. Det kan skabe fællesskab, naturoplevelser og nye udviklingsmuligheder for landsbyerne.«