Milliardær køber historisk ejendom i det centrale Aarhus
Den aarhusianske rigmand Jørn Tækker har købt ejendom ved Skt. Pauls Kirke.
Erhvervsmanden Jørn Tækker har købt en hjørneejendom på Skt. Pauls Kirkeplads 19 for knap 29 millioner.
Tidligere på året købte koncernen naboejendommen på Skt. Pauls Kirkeplads 17, og med det seneste køb ejer Tækker Group nu mere end 20 forskellige bygninger alene på Frederiksbjerg.
Det skriver stiften.dk.
Nyerhvervelsen har en gul murstensfacade og et hjørnetårn med spir og er svær at overse i området ved Skt. Pauls Kirke.
70-årige Jørn Tækker er med en formue på over fire milliarder kroner en af Danmarks rigeste personer.
Så sent som i juli købte koncernen Tækker Group, ejet af Jørn Tækker, en ejendom med en markant lokalhistorie på Frederiksbjerg i Aarhus. Ejendommen på adressen Kroghsgade 3 har tidligere rummet Kroghsgades Skole og blev oprindeligt opført omkring år 1900, dengang som epidemiafdeling under det daværende Amtssygehus.
Bygningen på Kroghsgade havde op til salget stået tom siden 2016.
Tækker Group har tidligere oplyst, at ambitionen er at skabe et åbent hus med plads til kunst, kultur og borgerdrevne aktiviteter på Kroghsgade 3.
Om Jørn Tækker har nogle specifikke planer for bygningen på Skt. Pauls Kirkeplads 19, er uvist.
læser
Kendt journalist er død efter lang tids kamp mod sygdom
lige nu