Tapas-restaurant er sat til salg: »Vi har ingen kommentarer«
Døren låst, lyset slukket, og på facaden hænger skilte med ’Til salg’.
Tapas-restauranten Los Socios i Jægergårdsgade i Aarhus er sat til salg for 1,5 millioner kroner, og meget tyder ifølge Århus Stiftstidende på, at restauranten ikke længere er i normal drift, skriver Århus Stiftstidende.
Da avisen besøgte stedet, var døren låst, lyset slukket, og på facaden hang skilte med ’Til salg’, mens restauranten heller ikke kunne tage imod bordreservationer via bookingsystemet.
Los Socios oplyste tidligere på Facebook, at restauranten holdt ferie i uge 34 og 35, men i uge 37 var den tilsyneladende ikke genåbnet, ifølge mediet.
»Vi har ingen kommentarer pt., men vi kommer tilbage til dig på et senere tidspunkt,« siger Jimmy Holm, restauratør, til Århus Stiftstidende.
Los Socios åbnede i 2023 efter konkursen i tapasrestauranten Canblau og blev etableret af blandt andre Jimmy Holm og køkkenchef Oscar Frichot, mens Kristian Hyllested i dag er hovedejer, skriver Århus Stiftstidende.
læser
»Kæmpe tak til vores trofaste gæster, som ikke lod sig slå ud af regnen«
lige nu