Fortsæt til indhold

1.700 kvm butik åbner: Forventer at sælge dobbelt så meget

»Jeg håber, kunderne bliver imponerede,« siger butikschef.

Kultur og byliv
csj

På Mariagervej 153 i det nordlige Randers kan man fra 17. september klokken 11.30 shoppe genbrugsguld i en spritny Røde Kors-butik.

Røde Kors kalder det selv Randers’ største genbrugsbutik og med sine cirka 1.700 kvadratmeter fylder den da også godt i landskabet.

Butiksleder Mitzi Hedegaard glæder sig til at byde kunderne indenfor.

»Jeg håber, at kunderne glæder sig over og bliver imponerede, når de ser forskellen på de lidt trange lokaler i den gamle butik, sammenlignet med den nye butik,« siger Mitzi Hedegaard i en pressemeddelelse fra Røde kors.

Røde Kors forventer en fordobling af omsætningen og dermed af overskuddet, som går til Røde Kors’ hjælpearbejdet både lokalt og i udlandet.

I alt 70 frivillige sørger for at holde butikken i gang.

Se video: