Amerikansk vellyd i den gamle Falck-station
Der er langt fra Letterman i New York til Fikumdik i den gamle Falck-station på Trindsøvej/Søren Frichs Vej. Ikke desto mindre er det stedet, hvor amerikaneren Jonatha Brooke spiller i slutningen af september.
25. september optræder den amerikanske singer-songwriter Jonatha Brooke på Fikumdik i Aarhus.
Jonatha Brooke kendetegn er en blanding af folkemusik, pop og rock og hun har gennem mere end tre årtier udgivet en række album.
Hun begyndte sin karriere som en del af duoen The Story, men har siden markeret sig som soloartist med album som ”Plumb”, ”10 Cent Wings”, “Back in the Circus” og “The Works”.
Hendes sange er ifølge pressemeddelelsen præget af en stærk personlighed og lyrisk dybde.
Jonatha Brooke har vundet priser ved den femtende internationale Music Award, hvor hun både modtog hovedprisen og prisen som Bedste Kvindelige Artist. Begge priser var for sangen ”Put The Gun Down”.
Hun har blandt andet optrådt i David Lettermans ikoniske Late Show og skrevet sange med Katy Perry, The Courtyard House samt til Disney-film.
Derudover har hun skrevet titelsangen til Joss Whedans TV-serie ”Dollhouse”. (Kilde: Musikhuset Aarhus).
Når Jonatha Brooke rammer Aarhus, flankeres hun af Sean Driscoll: guitar og kor, Morten Jay: bas og kor og Kent Olsen: trommer.
Tid og sted: 25. september, Fikumdik, Trindsøvej 4, 8000 Aarhus C.
læser
Gammel feriekoloni kan blive forvandlet til nyt ferieparadis
lige nu