Fortsæt til indhold

Jakob Martin Strids værker kommer til Ree Park

I Skolernes efterårsferie kan du opleve en helt særlig udstilling i Ree Park.

Kultur og byliv
sra

”Den kæmpestor pære”, ”Den fantastiske Bus” og den blå elefant Mimbo Jimbo kan du snart se de orginale tegninger og værker fra.

I efterårsferien åbner Ree Park en helt ny særudstilling med originale værker af børnebogsforfatter Jakob Martin Strid, heriblandt flere der aldrig tidligere har været vist offentligt, skriver Ree Park i en pressemeddelelse.

Udstillingen ”De Fantastiske Dyr” er en direkte forlængelse af sommerens store publikumssucces, legepladsen ”Den Lille Dal” , som satte nye besøgsrekorder for Ree Park på både dag og ugeniveau.

De Fantastiske Dyr samler originale værker fra Den Kæmpestore Pære og Den Fantastiske Bus, som tog 15 år at skabe, sammen med en række af Strids øvrige kunst. Udstillingen bliver bygget op som en pop-up, hvor Ree Parks guider tager gæsterne med ind i historierne og naturen bag værket, hvor Strids fantastiske dyr mødes med parkens rigtige dyr.

Legepladsen Den Lille Dal åbnede i sommer i samarbejde mellem Ree Park og Jakob Martin Strid og blev hurtigt en af sæsonens mest besøgte attraktioner. Den kæmpestore luftballon fra legepladsen indgår nu også i efterårsferiens program og pyntes i helt nyt lys.

Efterårsferien i Ree Park byder også på daglige fodringer med både klappedyr og vilde rovdyr, på togtur, safari og mini-landrovertur gennem parkens landskab og på adgang til parken før åbningstid, så man kan sige godmorgen til dyrene. Det sidste kræver særskilt billet.

Der er åbent i Ree Park alle dage i efterårsferien.