Fortsæt til indhold

Stort genbrugs-supermarked lukker

Sidste åbningsdag er 18. oktober.

Kultur og byliv

Genbrugsbutikken TakeNow på Kalkværksvej ud mod Havnvejen i Grenaa lukker.

Det meddeler forrettningen på Facebook.

Her lyder den kortfattede meddelelse:

»takeNOW Grenaa. Ophørs salg på standene. Sidste åbningsdag 18. oktober.«

Avisen forsøger at få en kommentar til årsagen til lukningen af TakeNow.

TakeNow et et såkaldt loppesupermarked, hvor sælgere lejer standplads i butikken til en fast månedlig leje, hvorfter man kan sætte alle sine genbrugsting til salg til priser, man selv vælger.

Forretningens personale står for selve salget mod en procentdel af salgsprisen.

TakeNow i Grenaa åbnede i slutningen af 2020 midt under coronapandemien og overtog lokalerne, der tidligere husede Max Genbrug.

Forretningen er omkring 1100 kvadratmeter med plads til 250 forskellige stande.

TakeNow har stadig forretninger på Djursland i Ebeltoft og Knebel.

Herudover har kæden butikker i Højbjerg, Egå, Horsens og Fredericia.

Se video: