Mads Ravn har fundet store guldskatte i Danmark. Men kasser fra Mexico slog benene væk under ham

Siden 1990’erne har arkæologen og afdelingslederen på Moesgaard Museum, Mads Ravn, rejst på kryds og tværs af junglen i Mexico og Guatemala.

»Jeg var der længe før, der blev etableret de veje, som turistbusserne kører på i dag. Jeg har vandret gennem uvejsomt terræn sammen med indfødte guider og vadet gennem floder for at komme frem til stammerne i junglen,« siger Mads Ravn, som vi møder i forbindelse med Moesgaards nye udstilling, Maya – riget under junglen.

Det har Mads Ravn oplevet på nærmeste hold.

»Guiderne tog min kone og mig med ind i junglen til uudforskede ruiner. De sagde, at det ikke var så langt væk, men det matchede ikke helt vores afstandsbedømmelse. Vi gik gennem vand, myrer og tæt bevoksning, så det var virkelig hårdt. De gik barfodet, mens vi tog sko og strømper af, når vi skulle krydse en flod, men det holdt vi hurtigt op med og gik bare gennem det hele med skoene på,« fortæller afdelingslederen for Lokal Kulturarv.

Hjemme i Danmark har deltaget i udgravningerne af en lang række vikingefund.

De tæller blandt andet vikingegravpladsen i Lisbjerg og et vikingebycentrum på Bispetorvet, som har forandret kortet over datidens Aarhus. Der fandt man sidste år rester af huse, potteskår og mønter.

Vikingeuniverset og mayakulturen er meget forskellige, men rent faktisk udfoldede de sig på næsten samme tid. Det har Mads Ravn brugt mere end 30 år på at udforske.

Vikingerne er for længst forsvundet, men inde i junglen lever nogle af mayaindianerne stadig på samme måde som de gjorde, da arkæologen mødte dem de første gange.

»I 1990’erne besøgte vi indfødte i en stamme, der hedder Lacandon, og i januar i år var jeg tilbage i junglen sammen med flere kolleger fra Moesgaard, hvor vi besøgte en ruin tæt ved Lacandonjunglen. De sover stadig i hængekøjer bag vægge af tynde grene, under et tag af palmeblade,« forklarer han.

»De hænger alting over jorden, og det lærte vi på den hårde måde, da vi fandt skorpioner i vores rygsække, som vi ikke havde hængt op. Vi vandrede ikke gennem junglen denne gang, men kørte i en bil i et ufremkommeligt terræn på sand- og betonveje, der blev smallere og smallere,« forklarer arkæologen.

Han fortæller, at der i dag er turistbusser i spandevis på nyanlagte veje, der fører til de mest kendte ruiner.

»Helt fejlagtigt har vi i Vesten lært om de progressive grækere og romere, men ikke om mayaerne. Men deres videnskab, arkitektur og samfundsorganisering var på nogle måder foran civilisationen i Europa. Mayaerne havde præcise kalendersystemer, styr på stjerner og solformørkelser,« fastslår arkæologen.

Her på vores breddegrader blev rigdom målt i guld, men i Mayaland havde man ikke det ædle metal. Til gengæld kunne man udvinde den ædle sten jade.

»Jade var dengang deres svar på guld. De havde masser af store jadesmykker og fik det sågar sat i tænderne, præcis som da vi lavede guldtænder,« smiler Mads Ravn.

Så ingen beskrivelser af Mayariget uden jade. Men det viste sig svært at skaffe spændende artefakter til den planlagte udstilling på Moesgaard. Mange af de traditionelt kendte ting befinder sig for tiden på udstillinger i Kina, så der skulle ledes grundigt.

»Vi fik tilsendt fotos i varierende kvalitet af ting, vi aldrig havde set før. Det så ud, som om der var en form for figurer af grøn jade, så vi blev meget overraskede, da vi pakkede kasserne ud. Den mexicanske styrelse (NAH) havde gravet virkelig spændende ting frem, som er fuldt på højde med det, vi kendte,« forklarer arkæologen.

»Det var som et nyt fund, da vi pakkede de ukendte jademasker ud af kasserne. De har ligget hengemt og er fisket ud af et støvet magasin. De viste sig at være nogle af herskernes guddommelige masker og ikke de små genstande, vi troede, de ville sende os. Maskerne har aldrig været udstillet før - heller ikke på ordentlige fotos. Det er virkelig stort,« fastslår Mads Ravn.

Det var også stort, da Mads Ravn som forskningschef for Vejle Museerne oplevede et af Danmarkshistoriens største og mest spektakulære guldfund. Det består af et kilo guldmedaljoner fra vikingetiden, der dukkede op i Vindelev.

Jademaskerne og Vindelevguldet er sjovt nok fra samme tid, nemlig 400-500-tallet efter vores tidsregning.

Selv om man ikke kan sammenligne en jademaske med et kilo vikingeguld, spørger vi alligevel arkæologen om, hvad der er størst.

»Jade slår helt sikkert guldet, fordi stenen er eksotisk og et unikt fænomen, som symboliserer det evige liv. Alle kulturer, jeg kender, er fascineret af guld – undtagen mayaernes,« drister Mads Ravn sig til at sige.

»De er i samme liga og har samme symbolske værdi. Begge fund er et billede på, at herskerne viser deres magt, netværk og evne til at skaffe fødevarer og prestige,« fortsætter han.

Man kan opleve udstillingen »Maya – riget under junglen« på Moesgaard Museum frem til 8. august 2027.