En mand af pileflet og Tony, der forelsker sig i mad og kvinder: Her er de film, du skal se i novmeber

Rejsen til Piemonte

Svensk feel good film med masser af solskin, italiensk charme og Helena Bergström i hovedrollen.

Eva har arvet en olivengård i Piemonte efter sin bror. Sammen med tre venner rejser hun til Italien for at få styr på arven og sælge gården. De fire venner bliver selvfølgelig forelskede i området, vejret og idyllen. Og hvorfor har de egentlig så travlt med at komme hjem til kolde Sverige? Måske er der potentiale for at udleve nogle drømme og begynde forfra i Italien?

Lokalbefolkningen er dog ikke så begejstrede for de fire svenskere. Efter en indledende charmeoffensiv, skruer de bissen på. I centrum for konflikten er den værdifulde Alba-trøffel, der findes i Piemonte.

Glæd dig til en charmerende komedie om venskab og nye begyndelser. Perfekt at varme sig ved på en kold efterårsdag. Filmen har dog mere på hjerte end de sædvanlige klicheer, og der bliver også plads til midtlivskriser, skilsmisse, knuste drømme og sorgen over en død hund.

De Gaulle – Frihedens stemme

Afslutningen på den todelte fortælling om general Charles de Gaulle. Første del ’De Gaulle – Modstandens pris’ havde premiere i august, og handlede om De Gaulles flugt til London og hans bestræbelser på at samle en fransk modstandsgruppe.

Anden Verdenskrig raser og forberedelserne til Casablanca-konferencen i januar 1943 er i fuld gang. Udfaldet kan blive afgørende for Frankrigs fremtid. De Gaulles målsætning er klar: at sikre et frit og selvstændigt Frankrig.

Tyskland er fjenden, men han skal også manøvrere et mere og mere komplekst forhold til de engelske og amerikanske allierede. Og til den franske general Henri Geraud, som amerikanerne foretrækker frem for De Gaulle.

Begge film er skrevet og instrueret af Antonin Baudry og Bérénice Vila og har Simon Abkarian i hovedrollen. ’Frihedens stemme’ er en storslået afslutning på fortællingen om Charles de Gaulle – og selvfølgelig et must for alle, der så første del.

Tony

Anthony Bourdain er kendt som rejsejournalist, kok og madskribent. Han lavede utallige tv-programmer og opnåede virkelig stor succes. ’Tony’ fortæller historien om Anthony Bourdains unge år. Hvordan han endte på den livsbane han gjorde – og hvordan han blev forelsket i både mad og kvinder.

Filmen udspiller sig en sommer, hvor den 19-årige Anthony (eller bare Tony) rejser til Provincetown for at være i nærheden af Nancy, som han er forelsket i. Tony vil egentlig være forfatter, men tingene går ikke efter planen og han ender med at arbejde i køkkenet i restauranten The Flagship. Her bliver hans interesse for madlavning vakt og kokken (der bare hedder Chef), tager ham under sine vinger.

Tony spilles af Dominic Sessa, mens Chef spilles eminent af Antonio Banderas. ’Tony’ er en virkelig god film. Den er faktisk overraskende god. Du behøver ikke have et stort kendskab til Anthony Bourdain, men kan sagtens nyde filmen som en historie om en ung mand, der gennemgår en vild udvikling og kæmper for at finde sin plads i livet.

Wicker

Pudsig, anderledes og vanvittig charmerende. Snyd ikke dig selv for en fantastisk filmoplevelse, der både er seriøs, sjov og sexet.

Olivia Colman er altid blændende god. Ligegyldigt om hun spiller detektiv, dronning eller nonne i Peru. Denne gang spiller hun en fiskerkone og hun får selskab af Alexander Skarsgård i pileflet.

Filmen foregår i en lille middelalderlandsby, der både er konservativ og patriarkalsk. Fiskerkonen er ikke imponeret over udvalget af mænd og ægteskabet som koncept, men hun bliver alligevel træt af alle de kommentarer en gammeljomfru møder. Hun bestiller derfor en ægtemand hos den lokale kurvemager (spillet af Peter Dinklage). Han skaber en mand i pileflet til hende, der både er mere romantisk, betænksom og attraktiv end landsbyens mænd. Fiskerkonen er tilfreds, men det vækker både misundelse og modstand i landsbyen.

’Wicker’ indeholder en skarp og humoristisk samfundskritik. Samtidig er det et eventyr for voksne, fyldt med fantasi og finurlighed.

Faderhuset

Barsk film om den kristne frikirke Faderhuset, der er kendt for sager om grov manipulation, vold og forsvundne børn. Det er en film om manipulation i troens navn, og om hvordan unge bliver indoktrineret til at gøre ubehagelige ting.

Filmen er en unik blanding af dokumentar og dramatisering. Den er instrueret af Eva Mulvad, Andreas Koefoed og Adam Nielsen, der alle er tidligere medlemmer af Faderhuset. I filmen ser man hvordan de instruerer og fortæller rigtige skuespiller, hvordan forskellige scener udspillede sig i virkeligheden.

Trine Dyrholm spiller Faderhusets leder Ruth Evensen, og på rollelisten ses også Emma Sehested Høeg, David Dencik og Özlem Saglanmak. Det er altså et hold rutinerede skuespillere og filmen byder da også på meget stærke skuespillerpræstationer.

’Faderhuset’ belyser sektens mekanismer, hvordan den rekrutterer, fastholder og manipulerer medlemmerne. Et emne vi normalt ikke ser i en dansk kontekst. Filmen er en stærk og ærlig beretning fra nogle af dem, der kender Faderhuset indefra.

Wild Horse Nine

John Malkovich og Sam Rockwell har hovedrollerne som to CIA-agenter i Martin McDonaghs dramatiske thriller. Martin McDonagh er kendt for sin særlig evne til at forene det tragiske og det grotesk morsomme, hvilket blandt andet kunne opleves i ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’.

CIA-agenterne Chris (John Malkovich) og Lee (Sam Rockwell) er på en hemmelig mission til Påskeøen. Påskeøen er en del af Chile og filmen foregår kort før militærkuppet i 1973, hvor USA er med til at udskifte den folkevalgte præsident Allende med den forhadte diktator, general Pinochet.

Chris er ikke typen der holder lav profil. Han har cancer og går ikke længere op i, hvilke statshemmeligheder han afslører. Lee må derfor være fornuftens stemme, hvilket bestemt ikke er nogen nem opgave. Hurtigt udvikler turen sig til en kaotisk og absurd affære, hvor intet går efter planen. Mødet med to idealistiske studerende komplicerer tingene yderligere.

Filmen er spækket med sort humor og balancerer konstant mellem det alvorlige og det komiske. Og så minder den os om, at det ikke er første gang i historien, at USA forsøger at kontrollere verdensordenen.