Randers FC ansætter Jens Hammer Sørensen som ny akademichef
Randers FC ansætter Jens Hammer Sørensen som ny akademichef.
Randers FC ansætter Jens Hammer Sørensen som ny akademichef.
Det oplyser klubben mandag på sin hjemmeside.
Jens Hammer Sørensen tiltræder klubben, når han efter efterårssæsonen stopper som sportschef i Vendsyssel FF.
»Vi har en klar ambition om at løfte Randers FC på flere områder, og akademiet er en vigtig del af den udvikling,« siger fodbolddirektør Søren Pedersen.
Ansættelsen gør det samtidig muligt for Jens Hammer Sørensen at vende tilbage til Randers FC.
»Som barn kom jeg på Randers Stadion, dengang det stadig hed Randers Freja, og jeg har siden som randrusianer fulgt Randers FC’s udvikling med stor stolthed,« siger han.
Jens Hammer Sørensen kom til Vendsyssel i sommeren 2025 efter tidligere at have været ansat som direktør i Esbjerg fB og som sportschef i Hobro, der sensationelt rykkede op i Superligaen i 2014.
Af personlige årsager ønskede han at blive løst fra sin kontrakt i Nordjylland, og det valgte Vendsyssel at imødekomme.