Fortsæt til indhold

Hun lever af julen, men synes, vi skal skrue ned for den

Anna Wowk Vestergaard arbejder med julen året rundt og har ansvaret for 400 års julehistorie i Den Gamle By. Men juleinspektøren mener, at vi har for travlt med at nå det hele og for lidt tid til at nyde det. Selv finder hun julestemningen i Aarhus' små fællesskaber, passer på mormors gamle julepynt og lader terningerne afgøre, hvem der tager opvasken juleaften.

Kultur og byliv

For de fleste aarhusianere begynder julen, når kalenderen nærmer sig december, og de første lyskæder bliver viklet ud af deres sommerhi. For Anna Wowk Vestergaard kan julestemningen allerede melde sig i august. Som juleinspektør i Den Gamle By har hun ansvaret for at formidle 400 års julehistorie og skabe rammerne om den jul, som hvert år trækker gæster til museet. Det er et arbejde med traditioner, men også med de mennesker, der holder dem i live.

Selv om Anna Wowk Vestergaard passer godt på både historien og mormorens gamle julepynt, mener hun ikke, at julen skal være en disciplin, hvor det gælder om at nå flest mulige traditioner inden den 24. december. Og når hun ikke beskæftiger sig med julen, har hun også en by, hun holder af.

Her er hendes version af Aarhus.

Anna, hvornår følte du dig for første gang hjemme i Aarhus?

»Aarhus har altid trukket i mig, så da jeg flyttede til Aarhus for at læse, følte jeg mig hjemme fra starten. Det var mest af alt som at komme hjem.«

Hvor i Aarhus finder du julestemningen, når du ikke selv skaber den i Den Gamle By?

»Aarhus byder på julestemning på alle mulige måder og i forskellige formater, så der er noget for alle. Et år var der en altan, som jeg tit cyklede forbi, hvor KSDH var formet med en lyskæde og generøst sendte god julestemning afsted. Den slags små ting, som vi giver videre til hinanden, synes jeg er skønt, ligesom de gratis kalendergavebyttestationer på bibliotekerne. Ellers er julemarkederne på Arkitektskolen, Godsbanen og Institut for (X) samt fyraftensfællessang i december med Sangkraft Aarhus gode steder for mig at finde julestemning.«

Du arbejder med jul det meste af året. Hvornår begynder du selv at glæde dig til jul, og kan du overhovedet holde fri fra den?

»Som regel rammer den første bølge af julestemning mig i august, hvor den ubetinget er for tidligt på den, men udover det plejer jeg at kunne trække den til 1. december, hvor det passer bedre med omgivelserne at glæde sig over julen. Den julestemning, som min arbejdsjul rummer, handler særligt om det store fællesskab, der skal til for at få arbejdet med julen og gæsternes juleoplevelser i Den Gamle By til at køre, og det kan jeg nemt glæde mig over og være stolt af hele året.«

Du har ansvaret for at fortælle 400 års julehistorie. Hvilken gammel juletradition ville du ønske, at aarhusianerne genoptog?

»Førhen varede julen til Helligtrekongersdag d. 6. januar, og der skulle være julefred i de 12 dage fra juledag. Jeg kunne godt ønske for os, at der var mere tid til at være i den forbundethed, der ligger i julen, så der blev mindre juletravlhed, mere julefred og flere langsomme dage.«

Hvilken af nutidens juletraditioner, tror du man vil ryste på hovedet ad om 100 år?

»Den kommercielle del af julen er en stor del af dens nyere udvikling, som jeg tror, at vi kommer til at se en modreaktion mod. Hvert år sætter julesalget rekorder, og forbruget stiger. Jeg tror, at bæredygtighed bliver et endnu større tema fremover, og at juletraditionerne bliver justeret, så klimaaftrykket bliver mindre. Jeg ser tendenser i den retning med f.eks. fokus på mindre madspild, nødhjælpsgaver som Giv en ged, genbrugsjulepynt, oplevelsesgaver og byttemarkeder med brugte ting til julegaver.«

Hvad er din bedste oplevelse i Aarhus de seneste år?

»For mig er det en kæmpe styrke, at Aarhus rummer alt fra store veletablerede kulturinstitutioner til vækstlag, hvor alternative aktører kan boltre sig, og områder hvor frivillige kræfter kan udfolde sig. Jeg er nysgerrig på det brede spekter og vil gerne overraskes. Spot Festival i maj var en strålende buket af den slags oplevelser, og både Øst for Paradis og Radar har året rundt ting på programmet, som falder i samme kategori. Jeg var også så heldig at opleve Jeppe på bjerget på Aarhus Teater, Bryld på Svalegangen i festugen og Savage Rose på GrimFest i 2025 - en koncert med en stærk oplevelse af håb og fællesskab, som stadig er nærværende for mig.«

Du gemmer stadig julepynt i din mormors gamle skotøjsæske. Hvilken ting fra din egen jul ville du allerhelst bevare for eftertiden?

»Min mormor og morfars glasspir til toppen af juletræet er noget af det, som jeg passer godt på. Men grundlæggende holder jeg meget af al min julepynt med en historie; genbrugsskatte, arvestykker, skæve limpistolskreationer fra da mine børn var små, og alt det, som venner og familie har lavet eller fundet til mig. Det giver en forbindelse til de mennesker, som betyder noget for mig, og dem, som gjorde, mens de stadig var her. Men det vigtigste, jeg kan give videre, er måske åbenheden overfor at passe traditioner til, når der er behov for det. F.eks. spiller vi terning om opvasken juleaften, så den bliver en fælles opgave, som lægger noget ekstra til vores aften - i stedet for bare at være en fedtet tjans ved køkkenvasken.«

Dit arbejde er at bevare julens traditioner. Men er der noget ved måden, vi holder jul på i dag, som vi burde holde op med i følge dig?

»Mit arbejde med julens traditioner er primært at bevare viden om dem, så vi i Den Gamle By kan fortælle om julens historie. På den måde ser jeg udviklingen i julen, og det bliver tydeligt, at juletraditionerne er nogen, vi bruger og hele tiden tilpasser til tiden og det, vi har brug for. For mig er julen en anledning til at tænke på, hvad der betyder mest for os selv og vores nærmeste. Derfor skal måden, vi holder jul på, være præcis, som de enkelte familier selv synes, og forestillingen om en ”rigtig” måde at holde jul på må for min skyld gerne blive nedtonet.«

Dit job går ud på at formidle historien og skabe julestemning. Men du ved også, at julen ikke er lykkelig for alle. Hvordan giver man plads til dem, der allerhelst vil springe december over?

»Alene bevidstheden om, at nogen glæder sig mest til, at julen er overstået, tror jeg, kan være med til at flytte noget. Måske handler det om at se efter det, vi kan være fælles om. At tænde lys og markere, at mørket snart er på retur. At tage ud i naturen, hvor der er pause fra julepynt og juletravlhed. At lave noget i december, der ikke er så julet, og acceptere et nej tak til ”julehygge”. Og så se sig om efter fællesskaberne også udenfor julen, så forbindelsen mellem os er der hele året og godt kan rumme forskellige forhold til julen.«

Hvor i Aarhus synes du, at byen har mistet noget, som det ville være værd at bevare?

»Et af mine yndlingssteder i Aarhus er Ringgadebroen, som er med til at bevare en forbindelse til Aarhus som industriby. Sammen med godsbanearealet er området under pres af byggerier, der er af en noget anden skala end det oprindelige. Nogle steder skaber det rum, som er med til at åbne området op, men andre steder er udsigterne og de lange kig, der forbandt kvarterer og bydele på tværs, blokeret af nye bygninger. Det kunne jeg godt have ønsket mig, at byen havde passet bedre på.«

Hvilket sted i Aarhus vil du vise en gæst, der aldrig har været i byen før, hvis Den Gamle By er lukket?

»Jeg ville tage vedkommende med på en lang gåtur, så vi kunne dække mange forskellige dele af Aarhus, gå på opdagelse og få en fornemmelse af byens historie, vækst og nerve. Ringgadebroen, Frederiksbjerg, Tangkrogen med kig til skoven og havet, Sydhavnen, Toldboden, Mejlgade, Domkirken, Rådhuset, Aros, det gamle Erhvervsarkiv, Mølleparken, Vestergade, godsbanearealet og Botanisk Have ville være oplagte på ruten. Hvis der er mange kilometer i benene, skulle vi også forbi øgaderne, universitetet og Det Kongelige Bibliotek (tidl. Statsbiblioteket) – helst en dag, hvor der er mulighed for at se udsigten fra bogtårnet.«

Hvad er det mest overvurderede ved julen i Aarhus?

»Julen rummer forskellig betydning for alle, og Aarhus har tilbud til enhver smag. Det mest overvurderede er måske forestillingen om, at der er en liste af ting, som man skal nå for, at det kan blive jul. Det gør man sjældent, så jeg ville nok satse på at sætte ambitionsniveauet ned og vælge efter lyst og ork.«