Børnetegninger på Dokk1 viser krigens spor
Tegninger fra Polen i 1945 og Ukraine i dag viser børnenes oplevelser af krig med 80 års mellemrum.
24. februar er der gået et år siden den russiske invasion af Ukraine.
På grund af krigen er flere millioner mennesker blevet tvunget til at forlade Ukraine og søge tilflugt andre steder i verden, blandt andet i Polen og Danmark. Krigen har sat sine spor, især på børnene.
Udstillingen “Mor, jeg vil ikke have krig!” på DOKK1 giver en stemme til de yngste vidner til krigen. Den skildrer krigens grusomheder og drama fra deres perspektiv.
Billeder malet af polske børn efter anden verdenskrig som et vidnesbyrd om deres traumer i forbindelse med Nazitysklands besættelse af Polen i 1939-1945, udstilles side om side med papirark, hvor ukrainske børn har skildret deres følelser og oplevelser under den krig som Rusland i øjeblikket fører i Ukraine. Uanset tid og sted er krig et stort onde, og børnene er altid ofre.
Udstillingen ”Mor, jeg vil ikke have krig!” åbnes 20. februar kl. 13 af borgmester Jacob Bundsgaard, Ukraines ambassadør Mykhailo Vydoinyk og Polens ambassadør Antoni Fałkowski.
Udstillingen er på dansk, engelsk og ukrainsk og kan opleves frem til 26. februar.