Fru Refs hygger om børn og barslende med gratis legestue
Der er åben legestue, Mandags Morgenstue med morgenbrød og Frirums Frokost med ro og nærvær.
I Fru Ref´s mødes alle med rummelighed, tålmodighed og omsorg.
Både ved Mandags Morgenstue, Frirums Frokost og den åbne legestue, ønsker Kirkens Korshær at facilitere et mødested for barslende og familier med børn. På udvalgte dage er der aktiviteter som babysalmesang, rytmik og tegnestue. Arrangementerne er gratis og kræver ikke tilmelding.
Hver mandag kl. 10-12 inviterer Fru Refs på morgenbrød, kaffe og hyggeligt samvær eller aktivitet for store og små.
Om torsdagen fra kl. 11-14 holder stedet Frirums Frokost, hvor babyer, småbørn og deres voksne kan komme til frokost og få en velfortjent pause fra byens tumult.
Butikken er en hjemlig ramme om at forældre kan mødes ude. Der er plads til at amme og pusle den lille, barnevognsparkering, tumle madrasser, legetøj til de små, kaffe på kanden samt venligt personale der altid er klar med en hjælpende hånd eller en støttende samtale.
I legestuen skal børn og voksne føle sig hjemme og trygge til at være præcis som de er. Der må gerne rode og legetøjet skal være tilgængeligt for børnene.
Kirkens Korshær tilbyder et fællesskab hvor der er plads til alle uanset baggrund, køn og religion. Gennem arrangementer, familie støttende arbejde og børnefaglig rådgivning, sikrer de et fællesskab, hvor alle kan byde ind med deres styrker og opleve øjeblikke af nærvær, omsorg og respekt.
Fru Refs er drevet af Kirkens Korshær og ligger på Nørre Allé 25, Aarhus C.