Fortsæt til indhold

Reshopper går fra app til fysisk butik med også nye varer i Aarhus

Fra mandag 31. juli kan børnefamilierne gøre de gode Reshopper-køb i en ny butik i Tilst.

Byrummet

Stigende dagligvarepriser og eksplosive energipriser har givet massiv forhåndsinteresse fra børnefamilierne forud for åbningen af Reshoppers 500 kvadratmeter store butik 31. juli i Tilst ved Aarhus.

I butikken sælger Reshopper overskudsvarer fra restpartier, konkursbo, udgåede kollektioner, returvarer og secondhand.

Det er den digitale app Reshopper med hovedkontor i Navitas i Aarhus, der står bag den fysiske butik.

Butikken, der er 500 kvadratmeter, ligger på Agerøvej tæt på Bilka i Tilst. Pressefoto

Appen har gennem et årti har været børnefamiliernes foretrukne markedsplads over mobilen, og er brugt af mere end 250.000 forældre i hele Danmark til køb og salg af brugte børneting.

Nu har platformen taget skridtet videre ud i byrummet, og med appens mange brugere og bagvedliggende teknologi satser de nu på at skabe fremtidens cirkulære omnichannel koncept for børnetøj og legetøj med egne butikker.

Dette er deres tredje butik og den første i Østjylland.

Reshopper Aarhus slår dørene op for de mange børnefamilier mandag klokken 10.00 på adressen Anelystparken 17 i Tilst tæt v/ Bilka. Åbningstiderne bliver Mandag-fredag: klokken 10.00-18.00, og lørdag-søndag klokken 10.00-16.00.

Ud over secondhand bliver der også overskudsvarer fra restpartier, konkursbo-opkøb, udgåede kollektioner, returvarer i butikken. Pressefoto

Appen Reshopper er stiftet i 2012 af de tre østjyske stiftere, fædre og studiekammerater Jonas Funk Johannessen, Anders Dahl Pape og Nicolai Danmark Johannesen, som alle bor med deres familier i henholdsvis Højbjerg, Hørning og Hjortshøj.

Til dagligt holder de til i Reshopper-kontoret i Navitas bygningen ved Aarhus Havn.

Investor og serieiværksætter Casper Blom er i dag CEO og medejer af Reshopper