Fortsæt til indhold

2.000 børn løber skoleåret i gang

For femte gang afholdes stafet for østjyske skoleelever.

Byrummet

Aarhus Motion afholder gratis stafet i Mindeparken for børn i 2.-7. klasse 24. august til Rema 1000 Stafetten for Skoler.

For femte gang afholdes det populære stafetløb for skolebørn i de østjyske skoler. Aarhus Motion allierer sig endnu en gang med supermarkedskæden, som gør det muligt at tilbyde skolerne løbet i Mindeparkens fantastiske omgivelser.

Ligesom til den kæmpe firmafest ’DHL Stafetten’ løber børnene et stafetløb, hvor glæden ved fællesskab og motion dyrkes.

Børnene løber i hold af tre skiftevis ruten, der er to kilometer lang. Både før og efter løbet har skoleklasserne mulighed for at benytte de opstillede telte til at nyde madpakker og hygge. Det giver børnene en unik mulighed for at prøve et motionsløb i professionelle rammer.