Mads Mygind diskuterer manderoller og trolde i Ø-gaderne
Forfatter Mads Mygind og Hanne Højgaard Viemose læser op, fortæller, diskuterer og taler med publikum.
Beboerforeningen i Ø-gaderne invitere til en aften med Mads Mygind og Hanne Højgaard Viemose. De læser op og fortæller om sig selv, diskuterer med hinanden og snakker med publikum.
Hanne Højgaard Viemose er bachelor i antropologi & etnografi. Hun debuterede med romanen Hannah i 2011, og har modtaget flere litterære priser.
Hanne Viemose har pillet ved kvindebilledet i det moderne samfund, hun skriver barskt, vildt, med desperation, om det man gerne vil og det, det ender med. Om det ved at være enlig mor, ”en arrig heks, der er faldet af sin kost”, som der står i en omtale. Hun skriver om en tilværelse, der rå og barsk, om det mentale og fysiske slid, parfoldet og livet som sådan er. Og så er der også lune og humor og følsomhed i hendes værker.
Mads Mygind er en af Aarhus’ stærke stemmer, med en markeret holdning til menneskets liv og omgivelser. Hans digte bevæger sig i mange retninger og ad mange forskellige tematiske spor.
Mads Myginds sprog går gennem lydmuren, og når han læser op er publikum hypnotiserede. Hans seneste digtsamling ”I min hule hånd” , 2023 er en tour de force om livet i fertilitetsbehandling, som højskolelærer, som ven, kæreste og menneske! En poetisk fortælling i form af rørende , absurde og humoristiske digte.
Det sker torsdag 26. oktober kl. 19.30 i Ø-gadernes Beboerhus, Livøsmøgen 40, Aarhus C.